kongen

Verificeret: Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

kongen, kongeriget Danmarks statsoverhoved. Siden Kongeloven fra 1665 har kongedømmet været arveligt. Arvefølgen er fastlagt i Tronfølgeloven fra 1953, der blev ændret i 2009, således at tronen arves af den førstefødte uanset køn, se tronfølge. I lovsproget betegner kongen også den regerende dronning; kongen tituleres majestæt.

Ifølge Grundloven har kongen beføjelser inden for både den lovgivende og den udøvende magt; beføjelserne udøves i Statsrådet og gennem ministrene. Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre. Kongens underskrift på retsakter har kun retlig virkning, når den er ledsaget af en eller flere ministres underskrift, kontrasignatur. Som statsoverhoved varetager kongen derudover repræsentative funktioner indadtil og udadtil. Kongens deltagelse i statsstyret er upolitisk, men har stor symbolsk betydning.

Statens ydelse til kongen, såkaldt apanage, bestemmes ved lov, se civilliste.

Er kongen pga. ophold i udlandet eller pga. sygdom midlertidigt forhindret, overdrager kongen regeringens førelse til tronfølgeren. Er denne samtidig forhindret, indsættes en rigsforstander.

Se også konge og kongehuset.

Kommentarer

Hvad er en kommentar?

Find bøger


	Find Lydbøger hos Storytel		Find bøger på bogpriser.dk		Studiebøger på pensum.dk		E-bøger hos g.dk

Mest læste artikler

Redigering

Om artiklen

Seneste 3 forfattere: Redaktionen
15/10/2012; Mads L.
11/10/2012; Redaktionen
31/01/2009
Ekspert: Mads L.
Oprindelig forfatter: NEiH
31/01/2009

Emnetræ

Jura
- Danmarks statsforfatning
  - ...
  - Grundloven
  - hjemmestyre
  - indfødsret
  - kognatisk arvefølge
  - kongen
  - lovgivende magt
  - lovråd
  - magtfordelingslæren
  - mellemskat
  - mistillidsvotum
  - ...