indkomstskat

Den skattepligtige indkomst

Den selvangivne bruttoindkomst skal omfatte alle indtægter og avancer, som i henhold til skattelovgivningen er skattepligtige, se skattepligtig indkomst og avancebeskatning. Som udgangspunkt er alle indkomster skattepligtige, hvad enten de er indtjent i Danmark eller i udlandet (globalindkomstprincippet), men der er i lovgivningen gjort undtagelse for visse mindre betydningsfulde indkomstarter: Gaver fra nærtstående familiemedlemmer er således undergivet gaveafgift, og arv er belagt med boafgift.

Fra den selvangivne bruttoindkomst kan fratrækkes de udgifter, som er fradragsberettigede (se fradrag, skattemæssige), og derved fremkommer den skattepligtige indkomst. For lønmodtagere vil fradragene navnlig være befordringsfradrag, bidrag til pensionsopsparinger, faglige kontingenter og arbejdsløshedsforsikring samt renter, mens erhvervsdrivende herudover kan fradrage de udgifter, der er medgået til at erhverve, vedligeholde og sikre erhvervsindkomsten, først og fremmest lønninger, driftsomkostninger og afskrivninger.

Indkomstskattens beregning og betaling

For selskaber og fonde, som betaler acontoskat den 1. marts og 1. november, beregnes indkomstskatten som 28% af den skattepligtige indkomst.

For personer gælder, at indkomstskat til kommuner foruden en evt. kirkeskat beregnes af den skattepligtige indkomst, mens indkomstskat til staten betales som summen af skattearterne bundskat, mellemskat og topskat samt som skat af aktieindkomst. Disse skattearter har hver sit beregningsgrundlag; som følge heraf skelnes der i Personskatteloven mellem fire forskellige indkomstformer: skattepligtig indkomst, personlig indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst.

Skattepligtig indkomst er summen af personlig indkomst og kapitalindkomst reduceret med ligningsmæssige fradrag.

Personlig indkomst er alle skattepligtige indkomster, der ikke er kapitalindkomst eller aktieindkomst, dvs. løn, pension, underholdsbidrag, indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, honorarer mv. efter fradrag af et arbejdsmarkedsbidrag.

Kapitalindkomst er renteindtægter med fradrag af renteudgifter, kapitalafkast af virksomhedsordning, over- eller underskud af ejerboliger samt visse andre indtægter.

Aktieindkomst er aktieudbytter samt visse kursgevinster og -tab. Fra og med 2005 er langt de fleste aktieavancer for personer aktieindkomst.

Bundskatten udgør 5,48% af den skattepligtige indkomst reduceret med personfradraget, der i 2005 udgjorde 37.600 kr., for ugifte under 18 år dog 27.900 kr.

Mellemskatten beregnes som 6% af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, men uden reduktion for de ligningsmæssige fradrag og efter et fradrag på 259.500 kr. (2005). Hvis en ægtefælles personlige indkomst og kapitalindkomst ikke er så stor som bundfradraget, forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med differencen.

Topskatten beregnes med 15% af den personlige indkomst tillagt positiv kapitalindkomst samt indskud på visse kapitalpensionsordninger, efter at denne indkomst er reduceret med et fradrag på 311.500 kr. (2005). Kan en ægtefælle ikke udnytte dette bundfradrag selv, kan det ikke overføres til den anden.

Aktieindkomst beskattes med 28% op til et reguleret beløb på 43.300 kr. (2005), mens yderligere aktieindkomst beskattes med 43%. Har den ene af to samlevende ægtefæller ikke aktieindkomst svarende til 43.300 kr. (2005), kan et uudnyttet bundfradrag overføres til den anden.

Ved skatteberegningen gælder et såkaldt skatteloft, der bevirker, at de samlede indkomstskatter til stat og kommune i 2005 ikke kan overstige 59% eksklusive arbejdsmarkedsbidrag.

Indkomstskat betales løbende som acontoskat enten som A-skat ved indeholdelse i løn mv. eller som B-skat i ti rater. Når skattemyndighederne på grundlag af selvangivelsen og ligningen har beregnet årets endelige skat, bliver differencen i forhold til acontoskatten opkrævet eller tilbagebetalt som restskat eller overskydende skat.