Red Crusader-sagen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Red Crusader-sagen, sag om skotsk trawler, der i maj 1961 blev opbragt af den danske fregat Niels Ebbesen for at have fisket inden for Færøernes fiskerigrænse. Dansk mandskab blev sat om bord på Red Crusader for at følge trawleren til færøsk havn. Red Crusader fortsatte imidlertid mod Aberdeen på trods af Niels Ebbesens forsøg på at standse trawleren, bl.a. ved beskydning. Storbritanniens og Danmarks regeringer indgik overenskomst om nedsættelse af en neutral undersøgelseskommission i Haag for at klarlægge det faktiske hændelsesforløb. Kommissionen, der afgav rapport i marts 1962, fandt ikke bevis for, at der var foretaget ulovligt fiskeri, selvom Red Crusader havde været inden for den færøske fiskerigrænse med trawl udsat. Kommissionen fandt dog, at Niels Ebbesens beskydning oversteg grænserne for folkeretligt berettiget magtanvendelse. Den danske og den britiske regering indgik forlig, hvorefter begge lande og parterne frafaldt alle erstatnings- og retskrav, der måtte følge af episoden. Red Crusader-sagen er et enkeltstående folkeretligt eksempel på, at lande lader en undersøgelseskommission klarlægge faktiske hændelsesforløb mhp., at landene dermed får et grundlag for at bilægge tvister. I 1967 vedtog FNs Generalforsamling en resolution, der opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug af denne tvistbilæggelsesmetode, men resolutionen har ikke medført, at fremgangsmåden er blevet anvendt.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger i
Bøger app

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
01/02/2009
Oprindelig forfatter
UJ
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki