statsborgerskab

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

statsborgerskab, en persons status som berettiget og forpligtet i forhold til en stat.

Tildeling af statsborgerskab er som udgangspunkt et nationalt anliggende og har i første række betydning i den enkelte stat, der forbeholder egne statsborgere visse rettigheder eller pålægger dem visse pligter, fx ret til ophold og arbejde i staten, valgret, ret til sociale ydelser, ret til at eje fast ejendom, værnepligt, borgerligt ombud m.m.

Internationalt medfører statsborgerskabet en ret for en stat til at udøve diplomatisk beskyttelse til fordel for egne statsborgere, der kommer i vanskeligheder i udlandet.

Ifølge folkeretten er andre stater kun forpligtet til at respektere et tildelt statsborgerskab, hvis der er en reel tilknytning mellem personen og det land, der har tildelt den pågældende statsborgerskab.

Denne regel er udviklet på grundlag af en dom fra Den Internationale Domstol i Haag fra 1955 i en sag mellem Liechtenstein og Guatemala, hvori domstolen blandt andet fastslog, at der ikke bestod en sådan reel tilknytning (genuine link), og at Guatemala, hvor den pågældende tidligere tyske statsborger boede, derfor ikke havde pligt til at anerkende det statsborgerskab, som Liechtenstein havde tildelt ham mod betaling af penge.

Retsvirkninger af statsborgerskab

Statsborgerskab giver ofte valgret og valgbarhed, adgang til flere erhverv og stillinger end ellers, men også pligter, fx værnepligt. Det nærmere indhold af statsborgerskabet defineres af den retlige regulering af disse emner, der er forskellig fra land til land.

Med Danmarks tilslutning til EU har det danske statsborgerskab mistet en del af sin betydning, fordi borgere i andre EU-lande i almindelighed er sidestillet med danske statsborgere.

For personer, der er statsborgere i lande uden for EU, tillægges statsborgerskabet på visse områder mindre betydning end tidligere, fx med hensyn til stemmeret og valgbarhed ved kommunale valg og adgang til visse erhverv, hvor dansk statsborgerskab tidligere var en betingelse, men hvor fx en vis tids ophold i Danmark nu er tilstrækkeligt.

Erhvervelse af dansk statsborgerskab sker for de fleste ved fødslen (en af forældrene er dansk), men kan også ske ved senere beslutning, der undertiden træffes administrativt af Justitsministeriet, dog oftest ved særlig lov.

Folketinget afgør således ved lov, naturalisationslove, hvilke navngivne personer der skal have dansk statsborgerskab, og denne politiske deltagelse i naturalisationen er noget særegent for Danmark. Se også beskyttelsesret, dobbelt statsborgerskab og statsløs.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
16/12/2010
Oprindelige forfattere
HZah
02/02/2009
TyLeh
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki