ultimatum

ultimatum, i folkeretten endegyldig, ensidig erklæring fra en eller flere stater om iværksættelse af visse foranstaltninger, som regel af militær art, såfremt en eller flere andre stater ikke inden en fastsat frist accepterer et forslag til løsning af et stridspunkt mellem de pågældende stater.

Fx stillede Østrig-Ungarn 23.7.1914 Serbien et ultimatum efter attentatet på det østrigske tronfølgerpar i Sarajevo 28.6.1914. Ultimatumets bevidst ydmygende betingelser om indstilling af al anti-østrigsk virksomhed blev noget overraskende accepteret af serberne med undtagelse af et punkt og udløste herefter Østrig-Ungarns krigserklæring til Serbien 28.7.1914.

Et andet eksempel er Englands og Frankrigs ultimatum til Tyskland dagen efter angrebet på Polen 1.9.1939 om straks at indstille operationerne mod Polen. Da dette ikke skete, var England og Frankrig fra 3.9.1939 i krig med Tyskland.

Et ultimatum kan også anvendes i andre forbindelser, fx ved forhandlinger om en befolknings ret til selvbestemmelse, hvor ultimatumet fx kan tænkes udformet således, at hvis ikke forhandlingerne fører frem til et positivt resultat inden en nærmere fastsat frist, vil den pågældende befolkningsgruppe proklamere sin egen stat.