Carla del Ponte, f. 9.2.1947, schweizisk jurist, chefanklager ved FN's krigsforbrydertribunaler International Criminal Tribunal for the former Yugoslavia (ICTY) i 1999-1.1.2008 og International Criminal Tribunal for Rwanda (ICTR) i 1999-2003.
Carla del Ponte indledte sin karriere i 1972 ved et advokatfirma i Lugano og grundlagde tre år senere sit eget firma. I 1981 blev hun udnævnt til undersøgelsesdommer og var herefter offentlig anklager i en række store sager om våbenhandel, terrorisme og organiseret kriminalitet udøvet af både den italienske og den russiske mafia. I 1994 blev hun udnævnt til rigsadvokat i Schweiz, inden hun tiltrådte chefanklagerposten ved krigsforbrydertribunalerne, hvor hun bl.a. fra 2001 førte sagen mod den tidligere jugoslaviske præsident Slobodan Milošević. I 2008-11 var hun Schweiz' ambassadør i Argentina, og fra 2012 har hun været medlem af Den Uafhængige Internationale Undersøgelseskommission (se internationale undersøgelseskommissioner) for Syrien.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki