sogn

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

sogn, (glda. sōkn, afledn. af roden i det germ. vb. *sōkjan 'søge'), det geografisk bestemte område, hvis folkekirkemedlemmer udgør sognemenigheden. Danmarks geografiske inddeling i sogne fremgår ikke udtrykkeligt af den kirkelige lovgivning, men betragtes som en historisk kendsgerning på samme måde som den kommunale inddeling. Der findes heller ikke lovbestemmelser om oprettelse og nedlæggelse af sogne eller om ændring af sognegrænser. Dette sker med hjemmel i retssædvane ved kongelig resolution i det enkelte tilfælde efter kirkeministerens indstilling.

Danmark er inddelt i 2123 sogne (2000). Sognenes størrelse varierer meget, fra over 20.000 til under 100 indbyggere. Et folkekirkemedlems tilhørsforhold til et bestemt sogn og dermed til en bestemt menighed indebærer bl.a., at medlemmet har krav på at få adgang til benyttelse af vedkommende menigheds kirke(r) til udførelse af kirkelige handlinger mv. og på at blive betjent af denne menigheds præster. Sognets anliggender og menighedens interesser varetages af menighedsrådet, der består af medlemmer valgt af sognets valgberettigede folkekirkemedlemmer samt sognets præster.

Historie

Et sogn var oprindelig betegnelsen for det område, hvis beboere søgte samme kirke. Senest med tiendens indførelse i 1100-t. blev sognenes grænser fastere, og sognets beboere fik i fællesskab ansvaret for betalingen til kirkebygningens vedligeholdelse og præstens aflønning. For at sikre kirkens og præstens tilstrækkelige indtægt blev der efterhånden indført sognebånd. De fleste sogne i Danmark blev fastlagt i middelalderen, men ved kirkens reorganisering efter Reformationen blev et antal sogne lagt sammen. Siden er antallet af sogne øget som følge af hedens opdyrkning og byernes vækst. I 1855 blev det muligt at løse sognebånd og 1868 at oprette valgmenigheder, hvorved sognestrukturen delvis blev nedbrudt.

Sognenes overskuelige størrelse og det forhold, at man i præsten havde en person, der kunne læse og skrive, medførte, at sognet også blev anvendt i den verdslige administration. Fra middelalderen kendes sogne- eller kirkestævner, hvor der kunne udstedes sognevidner, dvs. beboernes fælles vidnesbyrd om kendte forhold i sognet. Fra 1500-t. kendes sognefogeder, der som statslige embedsmænd havde juridiske og administrative opgaver, og 1841-1970 sognekommuner og sogneråd. Det verdslige sogn var ikke altid identisk med det kirkelige.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
02/02/2009
Oprindelige forfattere
JTho
02/02/2009
PE
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki