legemsangreb

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

legemsangreb, fysiske indgreb i personer i modsætning til psykiske indgreb og indgreb i dyr, planter og ting. Legemsangreb, som i almindelig tale kaldes vold, kan ske ved forskellige midler, fx det, der i lovsprog kaldes vold, dvs. hårdt greb eller skub, slag med hånd eller genstande, spark, knivstik eller skud med skarp ammunition. Til legemsangreb henregnes også udrivning eller afklipning af hår, overhældning med væske, spytning, bedøvelse, indsprøjtning, hypnose samt servering af giftig mad eller giftige drikke.

Legemsangreb kan ifølge Straffeloven §§ 244-46 medføre straf- eller erstatningsansvar. Det er uden betydning for ansvaret, om angrebet kun har ført til smerte eller ubehag; straffens længde og erstatningens størrelse afhænger af angrebets art og følger. Strafferammen forhøjes, hvis angriberen har haft som forsæt at tilføje skade, eller hvis angrebet har ført til døden. Det samme gælder, hvis særlig udsatte personer angribes, fx offentligt ansatte under tjenesten eller taxachauffører. Legemsangreb indgår som tvangsmiddel ved anden kriminalitet, fx voldtægt, ulovlig tvang og røveri.

Legemsangreb er retmæssige, hvis den angrebne har tilladt indgrebet, fx ved at deltage i en boksekamp eller samtykke i en operation; et samtykke er kun gyldigt, når det er givet af en person med den fornødne modenhed. Legemsangreb kan være lovlige som led i retshåndhævelse, fx politiets opretholdelse af ro og orden. Legemsangreb er straffrie, hvis der foreligger nødværge eller nødret. Forældres ret til fysisk afstraffelse af deres børn, revselsesretten,blev afskaffet i 1997. Legemsangreb som straf, fx afhugning af lemmer eller pisk, anvendes ikke længere i Danmark, se legemsstraf.

Historie

Legemsangreb omfattede ifølge landskabslovene afhug, dvs. afhugning af legemsdele, og sår samt slag, såkaldte tørre hug eller bardag, og medførte straf i form af bøder. Landskabslovenes bestemmelser videreførtes i Christian 5.s Danske Lov dog med en skærpelse i form af strafarbejde for meget grove legemsangreb. Sammenlignet med de nye idéer inden for europæisk strafferetsvidenskab, som blev fremført i Danmark af A.S. Ørsted, virkede lovens regler om legemsangreb i begyndelsen af 1800-t. stærkt forældede. Ved anordning af 4.10.1833 og senere ved Straffeloven af 1866 gennemførtes en mere rationel sondring mellem legemsangreb i tre forskellige klasser og med begrebet skade som et afgørende kriterium; der fastsattes også i videre omfang end i Danske Lov frihedsstraf for alvorlige legemsangreb.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
31/01/2009
Oprindelige forfattere
BVest
31/01/2009
JUJ
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki