tyveri

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

tyveri, forbrydelse, der begås ved at tage en ting, som en anden besidder, uden at denne samtykker til fjernelsen. Straf for tyveri forudsætter, at den, der tager tingen, vil tilegne sig den. Vil den pågældende efter endt brug levere tingen tilbage, er det ikke tyveri, men brugstyveri. Det samme gælder, hvis tingen efter endt brug efterlades, så ejeren senere vil få den, fx bil- og cykeltyverier. Smides tingen straks bort, er det ikke tyveri, men hærværk. Efter dansk ret kan også energi, fx elektricitet og fjernvarme, stjæles.

Dansk retshistorie

Det må antages, at tyveri også i hedensk tid alene indebar en krænkelse af en privat interesse, og at det var overladt til den bestjålne selv at tage sig til rette over for tyven. I Danmark varede denne retstilstand til omkring 1200. Ifølge landskabslovene kunne hængning af tyven kun finde sted i henhold til dom afsagt af tinget, og Jyske Lov foreskrev, at hængningsstraffen skulle fuldbyrdes af det offentlige. Dødsstraf for tyveri var som regel betinget af, at det stjålnes værdi beløb sig til mindst en halv mark, samt at tyven var grebet på fersk gerning, at han tilstod tyveriet på tinge, eller at det stjålne blev fundet hos ham ved ransagning, efter at han havde nægtet. Ved tyveri for under en halv mark kunne tyven dømmes til en mindre legemsstraf, fx piskning, afskæring af ører eller næse. Herudover fik tyven en formuestraf.

Hvis der blev anlagt tyverisag mod en person pga. mistanke, og han blev svoret skyldig, fik han alene en formuestraf.

Både i middelalderen og i 1500- og 1600-t. beroede det på den bestjålne, om tyveristraffen skulle anvendes. I 1636 blev det bestemt, at tyven ikke skulle hænges ved første gang begået tyveri, men at han i stedet skulle sendes til strafarbejde på Bremerholm.

Ved Christian 5.s Danske Lov ophævedes dødsstraf for tyveri, der herefter skulle straffes med legemsstraffe og ved større tyverier tillige med strafarbejde. Endvidere fik tyven en formuestraf. Ved en forordning fra 1690 skærpedes straffen for stort tyveri til hængning.

Udviklingen i 1700-t. kendetegnes ved, at dødsdømte tyve i stigende omfang blev benådet med legemsstraf og strafarbejde. Under indtryk af oplysningstidens reformtanker ophævedes dødsstraf for tyveri endeligt i 1771. Behandlingen af tyveriforbrydelsen ændredes yderligere i human retning, da der i 1789 indførtes strafferammer, således at dommeren kunne fastsætte straffen uden at lægge afgørende vægt på det stjålnes værdi.

Et strengere syn på tyveriforbrydelsen i de første årtier af 1800-t. førte til en væsentlig skærpelse af tyveristraffen ved en forordning i 1840, men den fandtes efterhånden utidssvarende, og ved Straffeloven af 1866 gennemførtes en betydelig formildelse af straf for tyveri.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
02/02/2009
Oprindelige forfattere
GTN
02/02/2009
JUJ
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki