ungdomskriminalitet

© Colourbox

 

ungdomskriminalitet, strafbare handlinger, der begås af 15-17-årige, men begrebet er ikke fast defineret og anvendes undertiden også om de 18-20-åriges kriminalitet.

Aldersafgrænsningen beror på, at 15 år er den kriminelle lavalder i Danmark, og at lovovertrædere under 18 år som regel straffes mindre strengt end ældre lovovertrædere. Den kriminelle lavalder var 1905-2010 ligeledes 15 år. Den blev for en kort periode 2010-12 sænket til 14 år.

Begrebet juvenile delinquency, der anvendes i engelsksproget litteratur, har en lidt anden betydning end ungdomskriminalitet, idet unge i lande som USA og England kan straffes for andre forbrydelser, end voksne kan, fx skoleskulkeri.

I Danmark og i de øvrige nordiske lande omfatter ungdomskriminalitet ikke handlinger, der alene er kriminaliserede for unge. I forhold til voksnes lovovertrædelser udgør ejendomskriminalitet, herunder ikke mindst butikstyverier og brugstyverier, dog en ganske stor del af de unges lovovertrædelser.

Vold og i særdeleshed seksualforbrydelser udgør derimod en ret ringe del af især de helt unges kriminalitet. Det er i øvrigt kendetegnende for ungdomskriminalitet, at den i højere grad end voksnes kriminalitet er procesorienteret, dvs. at det er den ulovlige adfærd snarere end udbyttet heraf, der er målet for kriminaliteten. Ungdomskriminalitet adskiller sig også fra voksnes kriminalitet ved ofte at være et gruppefænomen.

Ungdomskriminalitet tiltrækker megen opmærksomhed, hvilket er udtryk for en almen bekymring og ængstelse for ungdommen. Det skyldes dog også, at forholdsvis mange unge begår lovovertrædelser.

Spørgeskemaundersøgelser af selvrapporteret kriminalitet viser, at de fleste unge har prøvet at begå en eller flere lovovertrædelser, oftest butikstyveri, tyveri fra skolen og cykeltyveri. Af dem, der straffes for overtrædelse af Straffeloven, er der flest i aldersgruppen 17-19 år og ganske få i aldersgrupperne over 50 år.

I slutningen af 1900-t. og begyndelsen af 2000-t. mindskedes andelen af unge, der begik kriminalitet. Såvel undersøgelser af selvrapporteret kriminalitet som politiets registreringer tyder på, at de små ungdomsårgange i slutningen af 1900-t. var mere lovlydige end de noget større ungdomsårgange i 1960'erne og 1970'erne. Desuden angives den kriminalpræventive indsats som forklaring på faldet.

Da den forholdsvis høje kriminalitetshyppighed har fulgt disse årgange, er kriminaliteten blandt ældre vokset betydeligt, mens ungdomskriminaliteten er faldet.