Havmiljøloven

Havmiljøloven, Lov om beskyttelse af havmiljøet, lov fra 1980 med senere ændringer, som har til formål at forebygge og begrænse forurening af havet fra skibe og platforme. Loven implementerer i dansk ret en række havmiljøkonventioner (se hav (havmiljøkonventioner)), som forbyder dumpning og havafbrænding; den stiller detaljerede tekniske krav til skibe og begrænser deres adgang til udtømning af olie, kemikalier, kloakspildevand og affald. I visse havområder, fx Østersøområdet, er det helt forbudt.

Administrationen af Havmiljøloven ligger hos Miljøstyrelsen i et tæt samarbejde med Søfartsstyrelsen, som godkender skibenes tekniske installationer.

Havmiljøloven indeholder endvidere regler om beredskabet imod olie- og kemikalieforurening fra skibe. Det er opbygget i et samarbejde mellem forsvaret, amterne og kystkommunerne: Forsvaret har ansvar for overvågning, håndhævelse og bekæmpelse af bl.a. olieforurening til søs, kommunerne har ansvar for forurening i havne og på strande, mens amterne eller staten kan træde til ved større forureninger.

Efter Havmiljøloven kan et skib tilbageholdes, hvis det forurener, eller hvis der er fare for forurening, og skibets ejer eller bruger kan pålægges at stille sikkerhed for betaling af udgifter ved bekæmpelse eller forhindring, herunder overvågning, af forureningen. Forsvaret kan også udstede administrative bøder for ulovlig udledning af olie. Der er i 2006 fremsat et lovforslag, der bl.a. sigter mod en væsentlig forhøjelse af bødestørrelserne for olieforurening.

Havmiljøloven indeholder tillige regler om modtageanlæg til olie- og kemikalieaffald fra skibe, således at affaldet kan bortskaffes på land på en miljømæssig forsvarlig måde.