Landbrugsloven

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Landbrugsloven, Lov om landbrugsejendomme, regler, der regulerer jordbrugets ejendoms- og bedriftsstruktur, dyrkningsjordens udnyttelse og ejerforholdene i jordbruget. Loven er fra 2004 og afløste den tidligere landsbrugslov fra 1967, der havde været ændret mange gange. Loven har bl.a. til formål at værne dyrkningsjorderne mod bymæssig bebyggelse og sikre rationelt drevne og konkurrencedygtige bedrifter. Loven stiller krav om, at driftslederen skal bo på ejendommen og drive denne jordbrugsmæssigt forsvarligt, samt at ejendommens jorder ikke må anvendes til andet end jordbrug, dvs. landbrug, skovbrug, gartneri, frugtplantage, planteskole o.l.

I overensstemmelse med traditionel jordbrugspolitik, der går tilbage til 1800-t., tilstræber Landbrugsloven at bevare selvejet, dvs. en form for besiddelse, hvor ejeren af en landbrugsejendom er en enkeltperson, der driver ejendommen for egen regning. Loven søger endvidere at bevare en bred variation af ejendomme i dansk jordbrug samt at modvirke en for stærk koncentration af dyrkningsjorden på nogle få ejeres hænder. Loven indeholder derfor begrænsninger i adgangen til at sammenlægge, samdrive og forpagte landbrugsejendomme. Efter Landbrugsloven skal erhververen have bopæl på den landbrugsejendom, som han erhverver, eller på en anden landbrugsejendom, som han måtte eje, men der verserer (2006) en sag ved EF-Domstolen om lovligheden af dette bopælskrav. I visse tilfælde skal ejeren tillige opfylde et krav om landbrugsmæssig uddannelse; selskabseje er kun tilladt i begrænset omfang.

Under hensyn til strukturudviklingen i landbruget valgte Folketinget med Landbrugsloven fra 2004 at lempe areal- og antalsbegrænsninger ved erhvervelse og forpagtning af landbrugsejendomme, således at der frit kan ske samdrift af landbrugsejendomme, når de ejes eller forpagtes lovligt. Med Landbrugsloven fra 2004 blev bestemmelserne i den tidligere landbrugslov om forsvarlig landbrugsmæssig drift udskilt til en særlig lov om drift af landbrugsjorder. Tilsvarende blev de såkaldte harmonikrav, hvorefter husdyrbesætningers størrelse udløser et arealkrav til udbringning af husdyrgødning, overført fra Landbrugsloven til anden lovgivning.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
31/01/2009
Oprindelige forfattere
HWu
31/01/2009
Pagh
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki