affald - affaldsregulering

Opfyldelse af de prioriterede mål i affaldshierarkiet sker gennem lovgivning, affaldsregulering. Den går derfor i tre retninger, nemlig én der skal begrænse frembringelsen af affald, en anden der skal sikre mest mulig nyttiggørelse, og en tredje som skal sikre, at håndtering af affaldet ikke giver anledning til miljøskade eller sundhedsmæssige problemer. I praksis har det vist sig vanskeligt at finde et effektivt virkemiddel til at begrænse affaldsfrembringelsen.

Affaldsreguleringen koncentrerer sig om de to andre mål. Nyttiggørelse fremmes ved afgifter, krav til produkter baseret på livscyklusvurderinger, krav om at affald skal nyttiggøres og producentansvar for specielle affaldsfraktioner. Forsvarlig behandling sikres ved krav om offentlige godkendelser og kontrol.

Affaldsreguleringen er uoverskueligt omfattende, kompliceret og præges af mange specialregler, der ofte ikke er indbyrdes afstemt. Hertil kommer, at affaldsreguleringen fastsættes af flere regeludstedere - EU, Folketinget, Miljøministeren og kommunalbestyrelserne.

EU har ved direktiver og forordninger både fastsat de generelle rammer for affaldsreguleringen og mere specielle regler for fx affaldsforbrænding, affaldsdeponering, håndtering af udtjente køretøjer og elektronikskrot.

Folketinget har i Miljøbeskyttelsesloven fastsat den generelle ramme for de danske affaldsregler, der er udmøntet i en række bekendtgørelser fra Miljøministeren. Efter disse regler skal hver kommunalbestyrelse vedtage sine egne affaldsregulativer for forskellige fraktioner affald. Ifølge en opgørelse fra 2004 er der i Danmark 13.000 forskellige ordninger for affald.

I kraft af EU-rettens forrang gælder de nationale og kommunale regler kun, hvis de er forenelige med EU-reglerne. Tilsvarende skal bekendtgørelserne have hjemmel i lov, og de kommunale regulativer skal være hjemlet i lov og bekendtgørelse og i øvrigt være i overensstemmelse med EU-reglerne, hvilket langtfra altid er tilfældet.

Affaldsdirektivet, EUs direktiv 75/442, fastsætter den generelle ramme for den del af affaldsreguleringen, der angår forebyggelse af miljø- og sundhedsskader. Efter disse regler må affald kun bortskaffes eller nyttiggøres på anlæg, der har en offentlig godkendelse hertil, og indehaveren af affaldet skal være forpligtet til at overgive affaldet til enten et godkendt modtageanlæg eller en registreret indsamler.

Alle, der transporterer, indsamler eller formidler affald, skal registreres, og udgifter til bortskaffelse af affald skal i henhold til forureneren betaler-princippet betales af affaldsproducenten eller affaldets indehaver.

Den danske gennemførelse af disse krav er todelt. Kravet om godkendelse af affaldsbehandlere er forudsat opfyldt ved miljøgodkendelse, men reglerne herom omfatter ikke alle affaldsbehandlere. Kravet til affaldsindehaveren er forudsat opfyldt ved affaldsbekendtgørelsens krav om benyttelsespligt af kommunale affaldsordninger, hvilket betyder, at reglen mangler, hvor affaldsproducenten ikke er forpligtet til at benytte den kommunale ordning.

Regeringen vedtager en national affaldsstrategi (senest affaldsstrategi 2005-08), og det er den formelle opfyldelse af EU-reglernes krav om, at der skal vedtages affaldsplaner. Kommunerne implementerer den nationale strategi i affaldsplaner, der skal sikre tilstrækkelig behandlingskapacitet. Både regeringens strategi og kommunernes affaldsplaner er omfattet af krav om forudgående miljøvurdering efter SMV-direktivet.

Læs videre om affaldsbehandling.