• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

generalklausul

Oprindelige forfattere MBrA og MKok Seneste forfatter Redaktionen

generalklausul, lovbestemmelse, der er opbygget således, at dens retsvirkninger indtræder, når visse generelt formulerede betingelser er opfyldt. En sådan lovformulering skyldes som regel ønsket om at give et retsområde mulighed for at udvikle sig i harmoni med de handlemønstre, der udfolder sig på det pågældende livsområde. Generalklausuler anvendes derfor hyppigst på områder, hvor der foregår en selvstændig normdannelse, evt. ved frivillig brancheregulering eller administrativ praksis, eller hvor der pga. hyppige retstvister er mulighed for, at praksis kan præciseres.

Den vigtigste formueretlige generalklausul er Aftaleloven § 36, der bestemmer, at en aftale kan ændres eller tilsidesættes helt eller delvis, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. Det samme gælder andre retshandler. Domstolene skal i afgørelser efter denne generalklausul tage hensyn til forholdene ved aftalens indgåelse, til aftalens indhold og til senere indtrufne omstændigheder. En række andre formueretlige love, navnlig inden for forbrugerområdet, indeholder særlige generalklausuler.

Den konkurrenceretlige generalklausul i Markedsføringsloven forbyder "handlinger, som strider mod god markedsføringsskik". Den supplerer hermed lovens mere specielle regler og tilsigter at give et bredt værn mod samfundsmæssigt uønskværdig erhvervsmæssig adfærd. Reglen kan fx bruges til bekæmpelse af kønsdiskriminerende reklame, ligesom den har fundet bred anvendelse i kampen mod platte produktefterligninger. Reglen kan anvendes af forbrugerombudsmanden, og den kan påberåbes i retssager ved domstolene med henblik på forbud og erstatning.