løfte

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

løfte, tilkendegivelse af, at man lover noget. Allerede Christian 5.s Danske Lov 5-1-1 fastslog, at "Een hver er pligtig til at efterkomme hvis hand med Mund, Haand og Segl, lovet og indgaaet haver". Et løfte kan være ensidigt som et løfte om kaution eller et gaveløfte eller gensidigt som led i en aftale. I dansk ret er formueretlige løfter som udgangspunkt bindende, uden hensyn til hvordan de finder udtryk. Et løfte binder løftegiveren, uanset om der foreligger et modsvarende løfte fra løftemodtagerens side. Det såkaldte løfteprincip er udtrykt i Aftaleloven § 7, der kun giver en løftegiver mulighed for at tilbagekalde sit løfte, fx et tilbud, en accept eller et afslag på et tilbud, frem til det tidspunkt, da løftet kommer til modtagerens kendskab. Efter dette tidspunkt kan løftet ikke længere tilbagekaldes. Selvom et tilbud ikke accepteres, er en tilbudsgiver således bundet, indtil tilbuddet afslås, eller acceptfristen for tilbuddet udløber.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
01/02/2009
Oprindelig forfatter
MBrA
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki