Kongens Retterting

Kongens Retterting, Rettertinget, kongen og Rigsrådet i deres funktion som landets øverste domstol. Rettertinget kendes som domstol allerede i middelalderen og er udsprunget af kongens domsmagt. Opfattelsen synes i hele domstolens funktionsperiode at have været den, at kongen var dommer og medlemmerne af Rigsrådet alene hans rådgivere eller repræsentanter. Kongen deltog ofte selv i Rettertingets forhandlinger, og særlig Christian 4. var en flittig dommer. I 1661 afløste Højesteret Rettertinget som øverste domstol.

Rettertinget var oprindelig mest en domstol for sager, hvori adelige var involveret, men i tiden efter 1600 skete der en udvikling i retning af en almindelig øverste appeldomstol. Rettertinget trådte som regel sammen en gang om året. Forhandlingerne for Rettertinget foregik mundtligt, og i regelen behandledes flere sager på en dag. Rettertingets domme blev ikke trykt eller udgivet officielt, men en række blev afskrevet og optaget i private domssamlinger. Fra tiden efter Reformationen til enevældens indførelse 1660 findes sammenhængende rækker af Rettertingets dombøger. Da kongen og Rigsrådet tillige sad inde med den lovgivende magt, fik Rettertingets domme stor autoritet og kunne på den måde få betydning for andre sager.