sjælegave

Verificeret: Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

sjælegave, ældre juridisk betegnelse for gave, der i tiden indtil Reformationen blev givet til religiøse formål, fx afholdelse af sjælemesser, eller velgørenhed gennem kirkelige institutioner med henblik på, at den skulle opfyldes efter giverens død "til bod og frelse for sjælen". Sjælegaver omtales i den sjællandske kirkelov og den skånske kirkelov fra ca. 1170 (se kirkelove) og senere i landskabslovene. Af hensyn til slægtningenes arveret var det i lovene bestemt, at der i sjælegave ikke kunne gives mere end en halv hovedlod, hvilket i denne sammenhæng betød giverens andel i formuefællesskabet (se fællig), samt en del af giverens særeje. Sjælegaver kunne ydes mundtligt eller i form af testamente.

Kommentarer

Hvad er en kommentar?

Find bøger


	Find Lydbøger hos Storytel		Find bøger på bogpriser.dk		Studiebøger på pensum.dk		E-bøger hos g.dk

Mest læste artikler

Redigering

Om artiklen

Seneste forfatter: Redaktionen
02/02/2009
Oprindelig forfatter: JUJ
02/02/2009

Emnetræ

Jura
- Retshistorie
  - ...
  - samfrænder
  - sandemænd
  - Schous Forordninger
  - sigt- og sagefaldsret
  - sjælegave
  - skafot
  - skarpretter
  - skiftedag
  - skrå
  - skødning
  - ...