Japan - retssystem

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

De regler for socialt samliv mellem mennesker, der gjaldt i Japan før påvirkningen fra vestlig ret, bestod i væsentlig grad af giri. Det var konventionelle regler, som blev efterlevet pga. et stærkt socialt pres, se den fjernøstlige retsfamilie. Kort før 1900 indførtes lovbøger efter hovedsagelig tysk forbillede, herunder en civil-, en handels- og en civilproceslovbog. Også den japanske retsvidenskab orienterede sig mod datidens dogmatiske tyske, den historiske skole. Den tyskprægede ret blev indført på trods af de store vanskeligheder, der var forbundet med at gengive vestlige retsidéer og retsregler på japansk, som er så rigt på poetiske associationer, men til gengæld uden juridiske termer. Det kan stadig være svært at udtrykke en eksakt juridisk tankegang på japansk.

Efter 2. Verdenskrig kom japansk ret under amerikansk indflydelse. Der indførtes en ny forfatning, som var påvirket af USAs og havde til formål at styrke domstolenes stilling og indføre menneskerettighederne. Der vedtoges en aktieselskabs-, monopol- og børslov efter amerikansk mønster, og den tyske juridiske metode blev suppleret med den mere åbne, samfundsorienterede amerikanske retsvidenskab.

Retten er dog stadig et sjældent benyttet middel til løsning af sociale konflikter i Japan. De vestlige idéer om juridisk logik og konsekvens og om lighed mellem menneskene, som den moderne japanske ret bygger på, har ikke slået rod i den japanske befolkning. De love, som blev til i Vesteuropa i 1800-t., bygger på troen på den enkeltes initiativ; det var det frie initiativ, som skabte industri og handel. I Japan derimod overdrog regeringen de tidligere feudalherrer at bygge virksomhederne op. Det var dem, der skabte den blomstrende industri, samtidig med at man bevarede de gamle bindinger til familien, landsbyen og arbejdspladsen, grundlaget for de giri, som stadig består. Det er ikke processen ved domstolene, men forliget uden for domstolene, der afgør konflikterne. Sådanne forlig indgås ofte ved forhandling mellem fremtrædende medlemmer af de to parters familier eller mellem andre "overmænd", som parterne har tillid til. Til de få sager, der indbringes for domstolene, har man særlige forligskommissioner, der bringer en stor del af de anlagte sager til forlig.

I slutningen af 1900-t. er japanerne dog begyndt at vise interesse for retten og retsplejen. Retssager om industrivirksomhedernes produktansvar og forurening af miljøet har vakt stor interesse hos mange japanere. Når der stadig føres så få sager ved de japanske domstole, skyldes det blandt andet, at de er underbemandede, og at også antallet af advokater er beskedent. Det hævdes at være regeringens politik at holde retsplejen på svagt blus; således tvinges befolkningen til at løse sine tvister ved forlig.

Læs mere om Japan.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
23/09/2009
Oprindelig forfatter
Lando
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki