prætor, (af lat. praetor, vist af *praeitor 'den, der går foran', af præ- og afledn. af ire 'gå'), siden 367 f.Kr. den romerske embedsmand, som var ansvarlig for retsplejen. Som andre embedsmænd udnævntes prætor for et år ad gangen. I Rom kendtes praetor urbanus for romerske borgere og praetor peregrinus, der behandlede sager, hvori ikke-romere var indblandet. Ved sin embedstiltrædelse udstedte prætor sit edikt, som indeholdt listen over de tilfælde, hvor han ville give sagsøger en actio, se også formularproces. Prætor havde også andre retsmidler, bl.a. de såkaldte interdikter, der kunne beskytte besiddere mod overgreb.
Gennem prætors virksomhed udvikledes et særligt retssystem, prætorisk ret eller jus honorarium, der supplerede eller undertiden ændrede den bestående civilret. På den måde fik prætor en vigtig rolle i retsskabelsen og tilpasningen af romerretten til nye sociale omstændigheder.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki