goodwill

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

goodwill, økonomisk værdi af en virksomheds almindelige omdømme, kundekreds, forretningsforbindelser og beliggenhed. Som formueværdi betragtet er en goodwill vanskelig at opgøre, eftersom værdien beror på faktorer, som ikke nødvendigvis er lige så håndgribelige som andre formueværdier. Domstolene har derfor tidligere været tilbageholdende med at tillade pant i en virksomheds goodwill. Nyere retspraksis har derimod været imødekommende over for sådanne sikkerhedsrettigheder trods værdiens usikre karakter.

Når en virksomhed overdrages, betaler erhververen ofte et særskilt beløb for dens goodwill, hvilket i almindelighed kombineres med vilkår om, at overdrageren i en periode ikke må konkurrere med erhververen. I 2006 er indført nye regler om virksomhedspant, som også kan omfatte virksomhedens goodwill.

Inden for driftsøkonomi repræsenterer goodwill et yderligere afkast, en forrentning over det normale af en investering målt i forhold til den årsregnskabsmæssige egenkapital. Den kapitaliserede værdi heraf udgør et aktiv, der betales for, fx ved en virksomheds opkøb af en anden. I henhold til Årsregnskabsloven af 2001 måles goodwill regnskabsmæssigt som forskellen på købstidspunktet mellem kostprisen for virksomheden og handelsværdien af de overtagne identificerbare aktiver og forpligtelser. Goodwill skal indregnes som et immaterielt anlægsaktiv i den overtagende virksomheds balance og afskrives over den økonomiske levetid, der formodes ikke at overstige 20 år. Et negativt forskelsbeløb benævnes negativ goodwill, der skal indtægtsføres systematisk i resultatopgørelsen.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
30/01/2009
Oprindelige forfattere
JA-N
30/01/2009
LPK
30/01/2009
MBrA
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki