Land og Folk, dansk avis, udgivet 1945-90 i København som organ for Danmarks Kommunistiske Parti (DKP). Bladet var afløser for Arbejderbladet, grdl. 1921, og påbegyndtes som illegalt blad i 1941. De første år efter 1945 var Land og Folk en succes som følge af partiets rolle i modstandskampen og i kraft af sine kultur- og grafiksider, der var af høj kvalitet. Dets nyheder og reportage var og forblev redskaber i partiets organisering, og det tabte derfor terræn i takt med det Sovjettro parti, især efter den ungarske opstand i 1956. Oplaget faldt støt, og bladet blev kun holdt oppe ved tilskud og indsamlinger. Opbruddet i Østeuropa i 1989 gav det grundskuddet.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki