• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

interview

Oprindelige forfattere BHA og Lund Seneste forfatter Redaktionen

interview, (fra eng., af fr. entrevue 'møde', egl. 'indbyrdes syn'), avis-, radio- eller tv-samtale, oftest med en journalist som udspørger. Interview forekommer også som fx ansættelsesinterview og forskningsinterview. Se også journalistik.

Forskningsinterview

Inden for den samfundsvidenskabelige forskning er interview en hyppigt anvendt dataindsamlingsmetode, ligesom interview anvendes af marketingbureauer og institutter for meningsmålinger. Denne dataindsamlingsmetode kan karakteriseres som en mere eller mindre systematisk samtale mellem to personer, hvor den ene (forskeren eller en uddannet interviewer) søger at få information fra den anden (interviewpersonen, informanten).

Til kvantitative analyser baseres dataindsamling ofte på interview af en repræsentativ stikprøve af en på forhånd defineret undersøgelsespopulation. Det indebærer, at en interviewer vha. et spørgeskema stiller alle svarpersoner nøjagtig enslydende spørgsmål med tilhørende, prækodede svarkategorier i samme rækkefølge. Denne form for dataindsamling, også kaldet survey-interviewet, er baseret på en simpel stimulus-respons model: Hvis svarpersoner, respondenter, udsættes for samme spørgestimuli, kan identiske svar tillægges samme værdi og dermed placeres i samme analysekategori, mens forskellige svar kan tolkes som forskelle mellem respondenterne og placeres i forskellige kategorier. Dermed er forudsætningen opfyldt for kvantitativ databehandling og -analyse.

Til kvalitative analyser baseres dataindsamlingen på en langt mere varieret anvendelse af interviewformer. Fælles for disse metoder er dog, at informanten ikke blot er svarleverandør, men har større eller mindre mulighed for at påvirke interviewforløbet. Det skyldes, at der er andre erkendelsesinteresser knyttet til denne form for dataindsamling: indsamling af viden inden for forskningsmæssigt uopdyrkede områder eller interesse for at belyse et fænomen mere nuanceret eller kvalitativt frem for kvantitativt. Det fordrer åbenhed over for informanterne, der ofte udvælges i kraft af deres tilknytning til eller indsigt i de fænomener, der undersøges. Se også informant, etnografisk feltarbejde, etnologi, socialmedicin og statistik.