Grækenland - massemedier

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

De første græske aviser blev trykt i udlandet under det tyrkiske herredømme i slutningen af 1700-tallet. Den første græske avis trykt i landet blev grundlagt i 1821.

Grækenland har et stort medieudbud, men på trods af et stort antal aviser fordelt over hele det politiske spektrum er det et af de lande i Europa, hvor der sælges færrest aviser. Til gengæld læses den enkelte avis af gnsntl. tre til fire personer uden for husstanden. Mange af dagbladene udkommer kun i oplag på nogle få tusinde.

Et af landets mest ansete og betydningsfulde dagblade er det konservative Kathimerini (Dagbladet), grundlagt 1919, oplag ca. 47.000 (2005). Andre større dagblade er Ta Nea (Nyhederne), grundlagt 1931, og Eleftherotypia (Pressefrihed), grundlagt 1975, begge har et oplag på omkring 70.000. Næsten alle aviser sælges i løssalg, og hovedparten er aftenaviser.

Der er 900 forskellige tidsskrifter, hvoraf de mest populære er TV-Guide-magasiner. Det statslige nyhedsbureau Athens News Agency er grundlagt i 1895.

Det statslige radio- og tv-selskab ERT (Elliniki Radiofonia Tileorasi) begyndte at sende radio 1938 og tv 1965. Radioen (ERA) har flere nationale og en række regionale stationer. På tv-siden har ERTs to nationale kanaler, ET-1 og NET, samt den nordgræske ET-3 hård konkurrence fra private kanaler, først og fremmest Mega og Antenna (ANT1), som begge har langt flere seere.

Det statslige tv-monopol blev officielt brudt 1989, da Mega begyndte at sende. Før monopolbruddet havde både radio og tv tætte bånd til regeringen, som opretholdt forbindelsen til ERT, indtil den 2013 lukkede selskabet som led i et omfattende spareprogram. Der findes mange hundrede private tv- og radiostationer, mange af dem uden sendetilladelse. Næsten alle hjem har tv.

Læs mere om Grækenland.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
02/12/2013
PKN
08/11/2013
Redaktionen
29/07/2009
Ekspert
JDS
Oprindelig forfatter
KeJe
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki