journalist

© Colourbox

Franske radio- og tv-journalister på arbejde. Foto fra 2011.

journalist, medarbejder ved nyhedsbureau, dagblad, fagblad, magasin, radio, tv eller digitalt medie, der indsamler, udvælger, bearbejder og præsenterer nyheder og aktualiteter af almen interesse i tekst, lyd eller billede. Titlen har i Danmark aldrig været lovbeskyttet.

Oprindelig betød journalist blot den, der skriver i en avis, men med tiden er funktionen blevet stærkt specialiseret. Journalisten kan fx arbejde som redaktionssekretær med redigerende funktioner eller som referent, reporter, korrespondent, lederskribent og kommentator.

Også presse- og tv-fotografer integreres mere og mere i den redaktionelle proces under betegnelsen billedjournalister. Hertil kommer særskilte layoutjournalister, der står for den grafiske udformning i et snævert samarbejde med redaktionssekretærerne.

En journalist med fast stofområde over en længere periode betegnes ofte (stofområde-)redaktør, mens den oprindelige redaktørfunktion som leder af det samlede journalistiske produkt varetages med titel af chefredaktør.

Journalistrollen har været defineret forskelligt i forskellige tidsaldre og samfundssystemer. Nyhedsformidler og opinionsdanner er de grundlæggende roller, men de er blevet suppleret med roller som propagandist, pædagog, kritiker, kontrollant og underholder.

I takt med partipressens sammenbrud er der i efterkrigstiden sket en professionalisering af den danske journaliststand med fælles organisering (se Dansk Journalistforbund), uddannelse, normer og etik. Samtidig udgør kvindelige journalister i 2010 ca. 42% af det oprindelig stærkt mandsdominerede erhverv.

Mobiliteten blandt journalister er øget dramatisk, især efter fremkomsten af kommercielle radio- og tv-kanaler. Journalister skifter mellem radio- og tv-kanaler og mellem trykte, digitale og elektroniske medier, mens det tidligere var almindeligt, at journalisten i hele karriereforløbet forblev inden for samme bladtype.

Uddannelsen af journalister begyndte i Danmark som Journalistkursus ved Aarhus Universitet i 1946 og fortsatte fra 1962 ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Århus. Uddannelsen her har siden 1971 været fireårig.

I 1998 blev det muligt at studere til journalist ved Syddansk Universitet og Roskilde Universitetscenter (RUC). Oprettelsen af universitetsuddannelserne skete på baggrund af en debat, hvori den daværende journalistuddannelse blev kritiseret for at være for ensidig. Ved Syddansk Universitet er der tale om en 3¹/₂-årig bacheloruddannelse med mulighed for at tage en toårig overbygning til cand.public. Ved RUC er forløbet seksårigt, idet journalistik kombineres med et andet fag og hermed udgør en kandidatuddannelse, normalt med titlen cand.comm. Der indgår praktik i alle tre journalistuddannelser. Fra 2007 har også Aarhus Universitet udbudt en kandidatuddannelse i journalistik, der giver ret til titlen cand.public. 

Andre videregående uddannelser kan udbygges i journalistisk retning gennem den etårige diplomuddannelse ved Medie- og Journalisthøjskolen.

Se også Journalister uden Grænser.