B.T.

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

B.T.s logo.

B.T.s logo.

B.T., dansk avis, udgivet i København af Det Berlingske Hus (se Berlingske Tidende) siden 1916 som konkurrent til Ekstra Bladet (grdl. 1904). B.T. udkom fra begyndelsen i tabloidformat og var domineret af sport og underholdning. Avisen var holdt i en letlæselig stil og venlig tone og slog hurtigt an.

Politisk var B.T. konservativ, men kun svagt markeret, og fra 1975 har den været politisk uafhængig. Efter en kraftig vækst i 1920'erne medførte 1930'ernes barske økonomiske og politiske vilkår stagnation. Bladet opnåede fornyet oplagsfremgang fra 1937 ved at opprioritere det almene nyhedsstof. Under besættelsen 1940-45 faldt oplaget, og bladet fik et anspændt forhold til tyskernes censur.

Oplagstal
År Oplag, hverdage Oplag, søndage
1916 16.600  
1920 18.500  
1925 41.000  
1935 35.200  
1948 58.400  
1958 138.300  
1968 186.000  
1973 233.500  
1978 200.000  
1987 209.400 184.000
1990 211.800 221.000
1995 156.100 193.000
2000 123.700 170.000
2005 95.100 141.000

I 1944 tiltrådte en ny ledelse, der flyttede vægten yderligere over på et komplet nyhedsudbud sat sensationelt op med overvægt af sport, kriminal- og personstof sammen med en højt prioriteret billeddækning. Oplaget steg, bl.a. fordi B.T. nu udkom tidligt på formiddagen og i stigende grad udbragtes til salg over hele landet.

Fra sidst i 1960'erne mødte bladet øget konkurrence fra det journalistisk mere aggressive Ekstra Bladet, der vandt overtaget sidst i 1970'erne. Dette skyldtes til dels, at B.T. netop da var svækket af økonomiske vanskeligheder i Det Berlingske Hus. Efter 1982 har de to blade på skift haft det største oplag i dansk presse, op til 240.000.

Siden 1987 er B.T. også udkommet om søndagen. Fra 1990'ernes slutning er formiddagsbladenes oplag faldet markant, især som følge af ændrede læse- og indkøbsvaner; således har weekendens udgaver holdt skansen bedst.

B.T. har i samme periode gradvist differentieret sig fra Ekstra Bladet med især kvinde- og forbrugerstof og generelt et familieorienteret image. I perioden 2001-07 blev B.T. udgivet af et selvstændigt selskab under De Berlingske Dagblade, der igen ejedes af Berlingske Media, men udgives siden som en del af det samlede udgiverselskab for koncernens betalte dagblade.

B.T.s hjemmeside


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
21/02/2013
MHansen
20/02/2013
Redaktionen
06/11/2009
Ekspert
JDS
Oprindelig forfatter
JDS
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki