Jyllands-Posten

© Morgenavisen Jyllands-Posten

Jyllands-Postens logo.

Jyllands-Posten, dansk avis, der er udkommet i Aarhus siden 1871. Jyllands-Posten blev oprettet som et borgerligt blad for hele Jylland, politisk set kritisk over for Venstre og generelt mod københavneri inden for politik og kultur. Den var fra begyndelsen en alsidig morgenavis uden stærk partitilknytning, men med markante meninger. Fra 1877 var bladet konservativt; der satsedes fortsat primært på seriøst nyhedsstof i en sober journalistik, og avisen fik god oplagsfremgang.

I Søren Wittrup Nielsens (1867-1935) redaktørtid 1895-1927 markerede bladet sig stærkt som forsvarsvenligt og modstander af socialliberale tendenser; under 1. Verdenskrig var det klart uneutralt og antitysk, foruden at det agiterede for genforening med hele Slesvig. 1927-56 var H. Hansen ("Firkanten") (1879-1956) chefredaktør, og han moderniserede bladets udseende og indhold, især med udbygning af reportage og alment læsestof.

Fra ca. 1932 var bladet det største provinsblad i kraft af især et righoldigt nyhedsstof. I 1938 erklærede det sig uafhængigt borgerligt, men fastholdt sin opinionsdannende rolle som tilhænger af økonomisk og politisk liberalisme og modstander af statsregulering. Samtidig har det konstant forfægtet jyske interesser, et træk, der senere blev nedtonet under omdannelsen til landsavis.

Før 2. Verdenskrig var bladet mistænksomt over for det nazistiske Tyskland, om end det ikke fuldt ud erkendte farligheden i nazisternes erobringspolitik.

Med Gunnar Henriksen (1906-2003) som chefredaktør 1960-71 blev bladet omlagt. Det var da presset af en lille redaktionel stab og problemer med postdistribution. Nu satsedes på en kraftig redaktionel udvidelse kombineret med udvikling af distribution og salg. Fra sidst i 1960'erne indledtes desuden et stærkt salgsfremstød i hovedstadsområdet, bl.a. signaleret gennem en navneændring 1969 til Morgenavisen Jyllands-Posten. Samtidig udvidedes den journalistiske dækning af hele Danmark gennem oprettelsen af et antal regionsredaktioner. Tilsammen medførte disse initiativer en kraftig vækst i oplaget.

Til sikring af uafhængighed og økonomi var bladets ejerforhold i 1971 omlagt til en selvejende fond. Oplaget steg yderligere i Laust Jensens anden redaktørperiode 1976-84, da Jyllands-Posten tillige begyndte at opdyrke også kultur- og livsstilsstoffet. Herved vandt bladet oplagsandele både fra de andre landsdækkende morgenaviser og fra provinsens lokalaviser.

I kraft af en konsekvent satsning på en alsidig og seriøs journalistik har Jyllands-Posten fra sent i 1980'erne været en af de tre oplagsmæssigt største morgenaviser på linje med Berlingske Tidende og Politiken, som den overhalede i begyndelsen af 1990'erne. I 1995-96 blev dens oplag også større end B.T.s og Ekstra Bladets. Siden er oplaget faldet noget i tråd med den pressede situation for den betalte trykte presse, som bl.a. de gratis dagblade (se gratisaviser) har influeret på.

Pr. 1. januar 2003 indgik koncernen bag Jyllands-Posten et selskabsmæssigt, men ikke redaktionelt, samarbejde med Politikens Hus i JP/Politikens Hus A/S. Samtidig afløstes den mangeårige chefredaktør og administrerende direktør Jørgen Ejbøl af Carsten Juste (f. 1947). I 2008 overtog Jørn Mikkelsen (f. 1956) chefredaktørstolen.

Jyllands-Postens hjemmeside