Redningseskadrille 722

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Redningseskadrille 722, eskadrille i Flyvevåbnet. Redningseskadrille 722 blev etableret som en gradvis operation i det tidlige forår i 1951. Det skete med tilgang af personel fra Hærens Flyvertropper og Marinens Flyvevæsen. Blandt eskadrillens opgaver var løsning af SAR-operationer (search and rescue 'eftersøgning og redning'). Hertil fik eskadrillen bl.a. fly af typen Airspeed Oxford Mk II. I 1956 tilgik de første helikoptere af typen Bell-47D-1, der efterfulgtes af syv Sikorsky S-55C i 1957.

De tidlige helikopteres begrænsede aktionsradius gjorde, at man i denne periode ikke kom uden om amfibiefly af typen PBY-6A Catalina som en vigtig arbejdshest, når der skulle foretages langvarige eftersøgninger. Først med tilgangen af Sikorsky S-61A i 1965 fik eskadrillen den udholdende helikoptertype, man forbinder eskadrillen med i dag.

Var der til at begynde med tvivl om værdien af at anskaffe disse store helikoptere, blev den gjort til skamme, da fem af de otte indkøbte S-61A'ere og Redningseskadrille 722 i 1966 høstede verdensberømmelse for redningsindsatsen i forbindelse med den norske færge Skageraks forlis.

En æra i Redningseskadrille 722 er slut. Tre af eskadrillens S-61A'ere i formation takker af.

I 2006 begyndte udskiftningen af S-61A'eren med den større og hurtigere AgustaWestland EH-101 Merlin, og 16.6.2010 markerede eskadrillen med en formationsflyvning fra Flyvestation Skalstrup, via Rigshospitalet til Flyvestation Karup, den endelige udfasning af S-61A'eren.

Redningseskadrille 722 opretholder året rundt SAR-beredskab i Aalborg, Skrydstrup og Roskilde (Skalstrup) samt - når vejret nødvendiggør det - Rønne. Det er også herfra de danske øer betjenes med lægehjælp, ambulanceflyvninger og - når vejret nødvendiggør det - med nødforsyninger. Endelig er eskadrillen en vigtig aktør i overførsler af lægehold og patienter mellem landets hospitaler.

Valgsproget i eskadrillens våbenskjold er Nihil intentatum 'intet uforsøgt'.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

En æra i Redningseskadrille 722 er slut. Tre af eskadrillens S-61A'ere i formation takker af.

Viser 1 af 1 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
31/05/2013
Marie-Louise Hammer
30/05/2013
Lawa
19/12/2012
Ekspert
Lawa
Oprindelig forfatter
Johannes Lundstrøm
06/04/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki