infanteri, (via ty. fra sp. infanteria, afledt af infante 'fodsoldat', af lat. infans 'umælende, lille barn', af in- og præs.part. af fari 'tale'), tidl. fodfolk, den ældste landmilitære våbenart, der i antikken udrustet med bl.a. lanse, spyd og sværd var rygraden i græske og romerske hære. Med ildvåbnenes indførelse i middelalderen organiseredes infanteriet i pikenerer med stødvåben og musketerer med ildvåben. Døllebajonetten (se bajonet) gjorde på 1700-t. piken overflødig. Omkring 2. Verdenskrig udvikledes motoriseret, pansret infanteri, der nu i samvirke med øvrige våbenarter udgør den moderne hærs slagstyrke. Nutidigt infanteri råder over våben til bekæmpelse af såvel pansrede som bløde mål.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| ud_a_84398.mp3 (7.32 kB) Ingen beskrivelse | Admin 31/01/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki