De væbnede styrker OSRH (Oružane snage Republike Hrvatske) blev opbygget og effektiviseret som forberedelse til revanchekrigene i 1995. De er (2006) på 20.800, heraf ca. en tredjedel er værnepligtige med seks måneders tjeneste. Hæren HKV (Hrvatska Kopnena Vojska) er på 14.050, flåden HRM (Hrvatska Ratna Mornarica) på 2500 og luftvåbnet & luftværnet HRZ (Hrvatsko Ratno Zrakoplovstvo) på 2300. Reserven er på 108.200. Værnene er i altovervejende grad udrustet med materiel af sovjetisk og eksjugoslavisk fabrikat. Sikkerhedsstyrkerne omfatter ca. 10.000 i et bevæbnet politi.
Kroatien blev medlem af NATO i 2009.
De kroatiske væbnede styrker deltog i august 1995 i Operation Oluja i samarbejde med de bosniske styrker, for at drive serberne ud af områder, de havde besat. Aktionen var godkendt af USA's præsident Clinton og førte til Daytonaftalen i november samme år, og derved afslutningen på den jugoslaviske borgerkrig.
Læs mere om Kroatien.
Det kroatiske luftvåben og luftværns website.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki