krigsfange

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

krigsfange, militærperson, kombattant, som under krigsforhold er i fjendtlig magts, tilbageholdelsesmagtens, varetægt. For behandlingen af krigsfanger gælder folkeretslige regler, som er udviklet gennem internationale aftaler og delvis har rod i gammel sædvaneret. Reglerne har været overtrådt ved adskillige lejligheder, især under borgerkrige, men de efterleves dog i større udstrækning end de tilsvarende internationale aftaler om beskyttelse af civilpersoner.

Militært personel, som med ord eller tegn viser, at de opgiver videre kamp, eller som pga. sår er ude af stand til at flygte eller yde modstand, skal gøres til krigsfanger og nyder som sådanne folkerettens beskyttelse og rettigheder. Tilbageholdelsesmagten har pligt til at forpleje og klæde krigsfangerne, give dem mulighed for adspredelser og yde dem lægehjælp. Endvidere kan Røde Kors bistå med registreringen og formidle forsendelser og breve mellem fangerne og deres familier. Krigsfanger kan (med undtagelse af officerer) sættes til at arbejde, men de kan ikke tvinges til at deltage i kamphandlinger eller anden indsats, der er rettet mod egne styrker. Når fjendtlighederne er ophørt, skal krigsfangerne udleveres til hjemlandet.

Siden Den Westfalske Fred 1648 har international ret beskyttet krigsfanger mod at blive solgt som slaver. Genèvekonventionen om Røde Kors 1864 pålægger de krigsførende at yde syge og sårede kombattanter pleje, uanset hvilken side de har kæmpet for. De vigtigste senere bestemmelser findes i de to Haagkonventioner 1899 og 1906 og i Genèvekonventionerne fra 1949 med tillægsprotokollerne af 1977.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
31/01/2009
Oprindelig forfatter
Hertz
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki