Bibelen - bibeloversættelser

Ikke Verificeret / verificeret
Den nyeste version af artiklen er endnu ikke godkendt af redaktionen. Klik for at se seneste godkendte version.

Indholdsfortegnelse

Bibelen. De første 14 vers på græsk af Johannesevangeliet: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Håndskrift, der dateres til slutningen af 100-t., senest ca. 200; det er skrevet på papyrusblade, som er hæftet sammen til en bog, en codex. Håndskriftet, der rummer det meste af Johannesevangeliet, stammer fra Egypten og er et af de ældste nytestamentlige håndskrifter, der er bevaret. Internationalt betegnes det som Papyrus 66 (Papyrus Bodmer II); det er i 1900-t. indgået i Martin Bodmers betydelige samling af nytestamentlige papyruser i Schweiz.

Det blev tidligt en nødvendighed at oversætte Bibelen, fordi originalsproget efterhånden ophørte med at være talesprog. GTs græsksprogede oversættelse, Septuaginta, stammer fra 200- og 100-t. f.Kr. Kirken brugte Septuaginta; fra jødisk hold blev der foretaget nye græske oversættelser, se Akvila, Symmachos og Theodotion. Aramæiske bibeloversættelser er omtalt under targum.

Tidligt fremkom kristne oversættelser til syrisk; i 300-t. blev de afløst af den såkaldte Peshitta, 'den almindelige'. En mangfoldighed af ældre oversættelser til latin blev i begyndelsen af 400-t. afløst af kirkefaderen Hieronymus' bibeloversættelse, for GTs vedkommende foretaget på grundlag af den hebraiske tekst. Hieronymus' latinske oversættelse fik siden tilnavnet Vulgata, 'den almindelige'. Allerede fra 2. halvdel af 300-t. stammer Wulfilas oversættelse til gotisk, se Codex Argenteus.

I middelalderen kom det til flere bibeloversættelser til folkesprogene. Bedst kendt er de frie gendigtninger som den angelsaksiske Kædmon fra 600-t. og den tyske Heliand fra begyndelsen af 800-t. Den første komplette bibeloversættelse til fransk er fra kort før 1250; i 1382 oversatte John Wycliffe Bibelen til engelsk.

Martin Luther. Titelbladet til Martin Luthers første fuldstændige oversættelse af Bibelen til tysk, trykt i Wittenberg 1534; træsnittet er i det afbildede eksemplar af bogen blevet håndkoloreret. Allerede i 1522 forelå Luthers oversættelse af Det Nye Testamente, det såkaldte September-Testamente. Arbejdet med Det Gamle Testamente, hvortil Luther havde bistand af flere andre teologer, kunne først afsluttes i 1534, da også de gammeltestamentlige apokryfer var oversat. Undervejs var de forskellige dele af oversættelsen dog udkommet i særskilte udgaver.

Med bogtrykkerkunsten kom der fart i arbejdet. Særlig kendt er Martin Luthers tyske oversættelse af NT fra 1522 og af GT fra 1534, som i renæssancehumanismens ånd blev foretaget direkte fra den hebraiske og græske grundtekst. Fra reformationstiden stammer også den svenske Gustav Vasas Bibel fra 1541 og den danske Christian 3.s Bibel fra 1550. NT tryktes første gang på dansk i 1524. Den engelske King James' Bible fra 1611 fortjener også at nævnes blandt de ældre oversættelser, der har haft kulturhistorisk indflydelse i en lang periode.

Siden er arbejdet fortsat i de enkelte lande, dels ved revisioner, dels ved nyoversættelser direkte fra grundsprogene. Bibelen er i dag, især takket være bibelselskaberne, helt eller delvis oversat til over 1000 sprog.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Bibelen begynder med ordene i Første Mosebog: I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Første Mosebogs kapitel 1, vers 1-13, er den første tekstside i Complutenserpolyglotten, trykt i Spanien 1514-17. Til højre står den hebraiske tekst, den smalle spalte i midten er Hieronymus' latinske oversættelse, Vulgata, mens den græske Septuaginta-oversættelse er sat til venstre med en indskudt latinsk oversættelse mellem hver linje. Nederst til venstre står den aramæiske Targum Onkelos, tilføjet en oversættelse til latin nederst til højre. Complutenserpolyglotten udgør et meget vigtigt stadium i studiet af Bibelens tekster på grundsprogene. Det er en bibeludgave i 6 bind i folioformat; bd. 1-4 med Det Gamle Testamente forelå afsluttet i 1517, mens bd. 5 med Det Nye Testamente udkom i 1514. På grund af forsinkelse med den pavelige autorisation udkom værket inkl. et registerbind først i 1522. Det Kongelige Biblioteks eksemplar stammer fra historikeren P.F. Suhms store bogsamling, som biblioteket købte i 1796.

© Dette billede må du ...

Bibelen. Titelbladet til Christian 3.s Bibel fra 1550, den første fuldstændige bibeloversættelse til dansk, foretaget på grundlag af Luthers tyske bibel. Den er trykt i København af den tyske bogtrykker Ludwig Dietz. Træsnittet er skåret af Erhard Altdorfer og stammer fra den nedertyske foliobibel, som Dietz havde trykt i Lübeck 1533-34. Den allegoriske illustration forestiller et træ, hvis grene i venstre side er tørre, i højre frodige. Det svarer til, at motiverne til venstre stammer fra Det Gamle Testamente (Moses får lovens tavler, syndefald, død), mens de til højre er hentet fra Det Nye Testamente (Jesusbarnets ankomst til Maria, korsfæstelse, opstandelse). Manden ved træets fod bliver af begge pagters repræsentanter vist hen til den korsfæstede Kristus.

© Dette billede må du ...

Bibelen. Titelbladet til Martin Luthers første fuldstændige oversættelse af Bibelen til tysk, trykt i Wittenberg 1534; træsnittet er i det afbildede eksemplar af bogen blevet håndkoloreret. Allerede i 1522 forelå Luthers oversættelse af Det Nye Testamente, det såkaldte September-Testamente. Arbejdet med Det Gamle Testamente, hvortil Luther havde bistand af flere andre teologer, kunne først afsluttes i 1534, da også de gammeltestamentlige apokryfer var oversat. Undervejs var de forskellige dele af oversættelsen dog udkommet i særskilte udgaver.

© Dette billede må du ...

Bibelen. De første 14 vers på græsk af Johannesevangeliet: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Håndskrift, der dateres til slutningen af 100-t., senest ca. 200; det er skrevet på papyrusblade, som er hæftet sammen til en bog, en codex. Håndskriftet, der rummer det meste af Johannesevangeliet, stammer fra Egypten og er et af de ældste nytestamentlige håndskrifter, der er bevaret. Internationalt betegnes det som Papyrus 66 (Papyrus Bodmer II); det er i 1900-t. indgået i Martin Bodmers betydelige samling af nytestamentlige papyruser i Schweiz.

Viser 4 af 4 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 2 forfattere
PKN
I dag kl. 00:50
Redaktionen
10/11/2010
Ekspert
NPLem
Oprindelig forfatter
Mull
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki