sabbat

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

sabbat, i Det Gamle Testamente ugens syvende dag, hvor der ikke må arbejdes; forbuddet gælder både frie, trælle og husdyr. Sabbatten begrundes i De Ti Bud med, at Gud hvilede på den syvende dag efter at have skabt verden (2.Mos. 20; 1.Mos. 2), og med, at den skal erindre om trælletiden i Egypten (5.Mos. 5).

Ordet 'sabbat' kommer af hebr. shabbāt 'ophør' eller 'hvile'

Andre steder præciseres, at sabbatten er hellig, og at der ikke må tændes ild på denne dag (2.Mos. 35); Jerusalems porte skal være lukkede, og der må ikke drives handel på sabbatten (Jer. 17). Der er også særlige kultiske regler angående ofre (se skuebrød) på sabbatten. Trods disse og andre omtaler af sabbatten forekommer den sporadisk i GT og har endnu ikke den betydning, den får for den senere jødedom.

Pga. forbuddet mod arbejde på sabbatten har definitionen af arbejde været genstand for vidtgående overvejelser i den rabbinske litteratur. I jødedommen er sabbatten, der fejres fra fredag ved solnedgang til mørkets frembrud lørdag aften, en væsentlig hjemmets og familiens fest, der har virket bevarende på den jødiske identitet.

De tidlige kristne fejrede også sabbat om lørdagen, men ifølge evangelierne fandt Jesu opstandelse sted om søndagen, så denne dag blev gjort til glædesdag. I 321 gjorde Konstantin 1. den Store ved lov søndagen til helligdag.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
25/10/2011
Ekspert
NPLem
Oprindelige forfattere
HJLJ
01/02/2009
Melch
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki