Hera

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Hera. Romersk marmorstatue (Juno), udført som kopi efter en græsk originalstatue fra 400-t. f.Kr. Den næsten 3 m høje statue, der efter sine tidligere ejere også kaldes Juno Barberini, findes i Vatikanet, Museo Pio Clementino.

Hera, (gr. 'herskerinde'), i den græske mytologi gudernes dronning, datter af Kronos og Rheia, søster til og gift med Zeus; identificeret med romernes Juno.

I myterne skildres Hera som Zeus' skinsyge hustru, der ubarmhjertigt hævner sig på de jordiske kvinder, som Zeus har et forhold til: Danae, Europa, Io, Kallisto, Semele. Hun har (meget mod sin vilje) givet navn til Herakles og er selv mor til Ares og Hefaistos og til to personificerede "systematiseringer" af hendes virke, fødselsgudinden Eileithyia og ungdomsgudinden Hebe. Hun våger over kvinders liv, bl.a. menstruation, ægteskab og fødsel, og fremstilles som en statelig husfrue.

Hera dyrkedes især på Peloponnes og i Boiotien. Man regner hende for en sammensmeltning af flere meget gamle gudinder uden nogen tilknytning til Zeus. Hendes rolle som kvinde- og modergud er måske tydeligst på Samos, hvor hun hvert år genvandt sin jomfruelighed ved, at hendes statue blev badet i en flod ved helligdommen, hvorefter hun i et kultdrama fejrede det hellige bryllup (hieros gamos) med Zeus.

Heras hovedhelligdomme lå i Argos, Olympia og Samos; hovedet af kultstatuen i Olympia fra ca. 600 f.Kr. er bevaret. I billedkunsten er Hera fremstillet i de gifte kvinders dragt med et scepter i hånden og ofte med et diadem om håret.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Hera. Romersk marmorstatue (Juno), udført som kopi efter en græsk originalstatue fra 400-t. f.Kr. Den næsten 3 m høje statue, der efter sine tidligere ejere også kaldes Juno Barberini, findes i Vatikanet, Museo Pio Clementino.

© Dette billede må du ...

Ruinerne af Heraion på Samos, helligdom for gudinden Hera. De fire marmorstatuer th., der er opstillet på en 6 m lang basis, tilhører en votivgruppe på i alt seks; de er udført af Geneleos fra Samos ca. 560 f.Kr. Den siddende og de to stående personer forestiller kvinder; den liggende antagelig en mand. Gruppen var oprindelig opstillet langs den hellige vej i Heraion. I dag er der anbragt kopier, mens originalerne findes på det arkæologiske museum på Samos og i Berlin.

Viser 2 af 2 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
30/09/2011
Oprindelige forfattere
CGTor
30/01/2009
MMolt
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki