Styx, (gr. 'afskyvækkende'), flod i Arkadien, hvis moderne navn er Mavronero 'det sorte vand'; den har Grækenlands største vandfald på over 200 m. Dens vand blev i oldtiden opfattet som dødbringende for dyr og mennesker og skulle kunne opløse ædelsten og glas; kun hestehove var modstandsdygtige over for vandet. Historier af den art samt det faktum, at nogle arkadiske floders løb forsvinder i undergrunden for først at dukke op igen mange kilometer borte, skabte forestillingen om, at Styx står i forbindelse med floden i dødsriget Hades.
Hos Hesiod, som gør Styx til datter af Okeanos, og hos Homer er en ed svoret ved Styx' vand ubrydelig for både guder og mennesker. I senere beskrivelser af Hades er Styx grænsefloden, som færgemanden Charon fragter de døde sjæle over. Styx har flere sidegrene: Acheron ('sukkenes flod', også navn på en flod i Epiros), Kokytos ('klage') og Pyriflegethon ('ildfloden'). Vergils beskrivelse af Hades (Æneidens 6. sang) har haft stor indflydelse på middelalderens helvedesforestillinger, bl.a. på Dantes Den guddommelige komedie.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki