hippokamp, (af gr. hippokampos 'søhest', af hippos 'hest' og kampos 'dyr, der bugter sig'), i antik mytologi og billedkunst et fabelvæsen, halvt hest, halvt fisk, som ofte optræder sammen med havguderne Poseidon (romernes Neptun), Amfitrite og Triton. På græsk bruges ordet tillige om søhesten (lat. Hippocampus), den lille fisk, der muligvis har givet inspiration til fabelvæsenet.
I Grækenland er disse fabelvæsener blevet afbildet fra mykensk tid til hellenistisk tid. Fra arkaisk tid ses de ofte trækkende Poseidons vogn. I Etrurien er de gerne vist sammen med nereider eller i sammenhæng med begravelser; i Rom optræder de fx på sarkofager, især i kejsertiden.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki