muser

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Ifølge den græsk-romerske mytologi var Erindringen musernes moder. I et værk fra 1500-t. af den hollandsk-tyske kobberstikker Theodor de Bry (1526-98) fremtrådte Mnemosyne med sine ni døtre. Den latinske indskrift præsenterer: Himlens og Jordens datter, videnskabernes ophav og musernes moder. I et lille vers taler hun om sig selv: Jeg hedder Mnemosyne. Jeg har født tre gange tre søstre, guddomme, som dyrkes i grotter sammen med Pegasus.

muser, de ni muser, i græsk religion ni gudinder for inspiration; døtre af Zeus og Mnemosyne ('Erindringen').

Muserne blev dyrket i flere byer i Boiotien, og de mentes at bo på bjerget Helikon, i Pierien nær Olympen og på Parnassos ved Delfi. I litteraturen optræder de som beskyttere af musik og digtning og af disse kunstarters udøvere.

Muserne er alvidende, og gennem dem får digtere et næsten profetisk indblik i fortid og fremtid. Særlig tydeligt fremgår det af museanråbelserne i de episke digte, fx "Sig mig nu, Muser, som bor i Olympens strålende sale,/ I er gudinder, er overalt og har viden om alting,/ vi kan kun lytte til sagn og ved ikke noget med vished —" (Homer: Iliaden, 2,484 ff.).

Ordet muse kommer af græsk mousa, måske 'den, der erindrer'.

Muserne opfattes snart som individer, snart som en gruppe, men allerede Hesiod kendte i 700-t. f.Kr. de ni muser ved navn. De er nært knyttet til Apollon Musagetes 'musernes fører'. Deres virkeområde blev i hellenistisk tid udvidet til kunst og videnskab i almindelighed (Museion). Først i romersk kejsertid finder man en (ofte varierende) fordeling af kunstarterne på de enkelte muser. Romerne identificerede muserne med camenerne.

Fra tiden omkring Kristi fødsel var musernes "arbejdsområde" fordelt således:
Kalliope  musernes leder, episk digtning, strengeinstrumenter
Kleio  historie, kithara
Melpomene  tragedie, klagesange
Erato  sang og dans, erotisk digtning
Euterpe  aulos, fløjte
Terpsichore  dans, lyre
Urania  astronomi, læredigte
Thaleia  komedie
Polyhymnia  sang, dans, pantomime, geometri

I græsk kunst optræder en eller flere muser som et kor sammen med en lyrespillende Apollon; muserne er også til stede ved musikkonkurrencen mellem Apollon og Marsyas. I klassisk og hellenistisk tid fremstilledes muserne som draperede kvindefigurer med attributter som fx strengeinstrumenter i hænderne.

En berømt skulpturgruppe med Apollon, Leto og muser fra ca. 150 f.Kr. stod i Apollo Sosianus-templet i Rom; de ni muser ses på et relief fra ca. 125 f.Kr. i British Museum, London.

I romersk tid gengav man grupper af muser i mosaikker, vægmalerier og statuegrupper samt på sarkofager. Også i senere billedkunst har muserne været et yndet motiv, i renæssancen hos bl.a. Rafael.

Læs også om muser i Symbolleksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Ifølge den græsk-romerske mytologi var Erindringen musernes moder. I et værk fra 1500-t. af den hollandsk-tyske kobberstikker Theodor de Bry (1526-98) fremtrådte Mnemosyne med sine ni døtre. Den latinske indskrift præsenterer: Himlens og Jordens datter, videnskabernes ophav og musernes moder. I et lille vers taler hun om sig selv: Jeg hedder Mnemosyne. Jeg har født tre gange tre søstre, guddomme, som dyrkes i grotter sammen med Pegasus.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 2 forfattere
Marie-Louise Hammer
20/08/2014
Redaktionen
28/03/2014
Oprindelige forfattere
CGTor
01/02/2009
MMolt
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki