islamisk stat, stat, der bygger på islamiske principper. Selvom den klassiske islamiske tradition ikke kendte begrebet stat som nationalstat, er enkelte vers i Koranen alligevel blevet brugt til at formulere principper for et retfærdigt islamisk politisk og økonomisk system. Et eksempel er en afhandling af Abu al-Hasan al-Mawardi (d. 1066), Ahkam al-Sultaniyya (Sultanatets principper).
Opdelingen af den islamiske verden i nationalstater i 1900-t. har affødt en lang række værker, hvori moderne intellektuelle har forsøgt at karakterisere en moderne islamisk stat. Eksempler herpå er egypteren Sayyid Qutb, den ideologiske pennefører for Det Muslimske Broderskab, den indiske, senere pakistanske intellektuelle Sayyid Abu al-Ala al-Mawdudi, der i 1941 dannede Jamaat-i islami, iraneren Ruhollah Khomeini, der i 1970'erne ledede opgøret med shahen, samt sudaneseren Hasan al-Turabi (f. 1930). For dem alle gælder det, at det er det religiøse tilhørsforhold, der afgør den enkelte borgers rettigheder og pligter. Personer i en islamisk stat, der tilhører et af islam anerkendt trossamfund, har i kraft heraf den særlige ret at opretholde og videreudvikle egne religiøse og kulturelle traditioner.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki