kongfuzianisme

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Kongfuzianisme. Kinesisk kosmologisk og metafysisk diagram, som spillede en vigtig rolle i tidlig neokongfuziansk tænkning. Diagrammet illustrerer sammenhængen mellem den fysiske verden og de bagvedliggende metafysiske principper, kaldet det ikke-værende eller det yderste, oprindelige værende. Central i neokongfuzianismen er idéen om identitet mellem de enkelte ting og helheden, dvs. at forståelsen af princippet bag fx et træ eller den menneskelige psyke kan føre til forståelse af princippet bag hele Universet.

kongfuzianisme, (efter Kong Fuzi), vestlig betegnelse for en kinesisk filosofisk tradition, som i løbet af sin 2500 år lange historie under påvirkning fra andre filosofiske traditioner har udviklet sig i forskellige retninger; dog altid med udgangspunkt i Kong Fuzis lære.

Den kinesiske betegnelse for en kongfuzianer er ru, hvilket oprindelig betød "en kyndig" (i ritualer o.l.). I Vesten er man i de senere år også begyndt at bruge betegnelsen ruisme om kongfuzianismen. Man skelner ofte mellem tre hovedperioder i kongfuzianismen: Den klassiske periode, som begynder med Kong Fuzi og slutter med Qindynastiets grundlæggelse i 221 f.Kr., Hankongfuzianismen 202 f.Kr.-220 e.Kr og neokongfuzianismen, som kendetegner tiden fra Songdynastiets grundlæggelse i 960 frem til i dag.

Den klassiske periode

Den klassiske periode er præget af en videreudvikling og systematisering af Kong Fuzis tanker, som først og fremmest er tilgængelige i en samling spredte notater, der er foretaget af hans elever. Ifølge denne samling, Lunyu 'Udvalgte udsagn', ofte gengivet Analekterne, så Kong Fuzi sig selv som formidler af Zhoukongehusets institutioner og ritualer. Det centrale tema i Kong Fuzis lære er, at den rette vej, dao, ikke mere er fremherskende i hans samtid, og han gør sig derfor til fortaler for genindførelsen af institutioner og ritualer fra den gyldne fortid, da Zhoudynastiet blev grundlagt i 1000-t. f.Kr. Der synes at være modstridende meninger blandt Kong Fuzis elever med hensyn til, hvilket middel der er vigtigst for at nå dette mål: li eller ren.

Betydningen af li spænder fra ritual i politisk-religiøs forstand til konvention og god opførsel. Li er det sæt af forskrifter, som den enkelte skal beherske for at finde sin plads og begå sig i et strengt hierarkisk opbygget samfund, hvor regentens rolle kan sammenlignes med faderens rolle i familien. Ren kan oversættes 'menneskekærlighed' eller 'medmenneskelighed'.

Ifølge Lunyu beskæftigede Kong Fuzi sig ikke med metafysiske emner, men udelukkende med menneskets etiske dilemmaer i forhold til hinanden og samfundet. De kræfter i Universet, som unddrager sig menneskelig kontrol, henføres til Himlen, der opfattes som en overordnet kosmisk instans med en art bevidsthed og særlige intentioner. Kong Fuzi betoner således den moralske tilskyndelse til handling frem for handlingens faktiske resultat, der ofte er uden for subjektets kontrol. Kong Fuzis kendteste arvtagere i den klassiske periode er Meng zi (Mencius) og Xun Zi, i hvis værker den filosofiske argumentation skærpes og udbygges. Meng Zi ser sig selv som forsvarer af Kong Fuzis tanker i debatten med sin samtids ekstremister, der på den ene side nægter at deltage i samfundslivet og på den anden side forkaster ritualerne og det hierarkiske samfundssyn.

Kong Fuzi. Portrætfigur fra 600-t. Figuren, som formentlig er det ældste kendte portræt af filosoffen, viser ham i en embedsmandsdragt, som var typisk for Tangdynastiet.

Med Meng Zi begyndte diskussionen om den menneskelige naturs beskaffenhed, som blev et gennemgående tema i kongfuzianismen frem til 1900-t. Meng Zi mente, at mennesket havde en medfødt kapacitet for godhed, mens andre, fx Xun Zi, mente, at menneskelig godhed er resultat af den rette opdragelse kombineret med klare regler for social adfærd. I sin politiske filosofi videreudviklede Meng Zi teorien om Tianming 'Himlens Mandat', dvs. at Himlen ved tegn legitimerer magthaveren. Som logisk konsekvens heraf kunne Himlen også fjerne Mandatet (Geming), men det er uklart, hvordan Meng Zi forestillede sig en sådan afsættelse af regenten effektueret.

Hankongfuzianismen

I Hankongfuzianismen systematiseredes denne forbindelse mellem kosmos og politik. Man inkorporerede kosmologiske idéer, der var baseret på alternationen mellem yin og yang og forskellige cykliske forløb, hvor de fem faser eller elementer, wu xing: træ, ild, jord, metal og vand, enten producerede eller destruerede hinanden. Det klareste udtryk for denne filosofi findes i værket Chunqiu fan lu 'Overdådig Dug på Annalerne', som tilskrives Dong Zhongshu, men størstedelen er formentlig samlet nogle århundreder efter hans død i 104 f.Kr.

I løbet af Handynastiet udvikledes en politisk-religiøs kult omkring Kong Fuzi. Templer og altre blev bygget til hans ære, og myten opstod om Kong Fuzi som den "ukronede konge", der havde modtaget Himlens Mandat og efterladt sin lære i et sprog, som krævede en speciel afkodning. En kommentartradition, der søgte skjulte budskaber i klassikerne baseret på orakler og magi, voksede hastigt frem. Disse værker blev også anvendt i den politisk-religiøse legitimering af magthaverne under Handynastiet. I treenigheden Himmel-menneske-jord betragtedes kejseren som forbindelsesleddet og Himlens Søn. Diverse himmelfænomener, fx sol- og måneformørkelser og kometers fremkomst, og katastrofer, fx oversvømmelser og jordskælv, tolkedes som Himlens kritik af regenten og blev omhyggeligt bogført i de historiske annaler.

Fra 136 f.Kr. oprettedes ved det kejserlige universitet lærestole for de fem klassikere, som Kong Fuzi angiveligt skulle have redigeret: Yi 'Forvandlingerne', Shi 'Oderne', Shu 'Dokumenterne', Li ji 'Ritualoptegnelserne' og Chunqiu 'Annalerne'. Disse klassikere blev således obligatorisk eksamenspensum for vordende embedsmænd. For at sikre ensartede udgaver blev klassikerne i 175 e.Kr. for første gang mejslet i sten, der anvendtes som forlæg for aftryk.

Neokongfuzianisme

Med Handynastiets fald i 220 og Kinas opsplitning i mange småstater i de næste fire til fem århundreder mistede kongfuzianismen meget af sin dynamik, selvom studiet af de kongfuzianske klassikere fortsatte og embedsmænd i nogen grad stadig rekrutteredes på basis af studier af dem. Under Tangdynastiet blev Kina atter samlet, og efter en voldsom ekspansion mod vest i 600-t. oplevede landet i første halvdel af 700-t. stabilitet og en hidtil uhørt velstand. Selvom kejserfamilien mente at være direkte efterkommer af daoismens legendariske grundlægger, Lao Zi, og buddhismens indflydelse var på sit højeste, indførtes et forbedret eksaminationssystem baseret på de kongfuzianske klassikere, som i 800-t. inkluderede 12 titler, heriblandt Lunyu. Samtidig opstod en litterær bevægelse, hvis kendteste eksponent blev Han Yu, som søgte tilbage til perioden før og under Handynastiet. Klassikerne blev gransket på ny og fortolket af filosoffer, der som fx Li Ao (d. 836) var velbevandrede i buddhistisk filosofi. Det var især Meng Zi, der blev fremhævet som den rette formidler af Kong Fuzis tanker, og værket Meng Zi blev optaget som den 13. kongfuzianske klassiker.

Inspireret af buddhismen — specielt chanbuddhismens meditative filosofi — søgte filosofferne under Songdynastiet at tilføre den klassiske kongfuzianske morallære et metafysisk aspekt. Samtidig blev Hankongfuzianismens kosmologi revideret med udgangspunkt i klassikeren Yi jing 'Forvandlingernes Bog', som hermed befæstede sin centrale position i kongfuzianismen.

Zhou Dunyi regnes traditionelt for grundlægger af den såkaldte neokongfuzianisme (kin. Dao xue 'Studier af Vejen'), og sammen med Shao Yong og Zhang Zai er han den vigtigste repræsentant for den nye kongfuzianistiske kosmologi, som hentede sine begreber i Forvandlingernes Bog. Fx forklares alle tings tilblivelse som en proces fra det ikke-værende gennem det yderste værende og aktivering af yin yang samt de fem faser. Det var dog Zhou Dunyis to elever, brødrene Cheng Hao og Cheng Yi, og Zhu Xis redaktion og fortolkninger af deres efterladte skrifter, der gav neokongfuzianismen sin endelige udformning. Brødrene Chengs divergerende opfattelse af forskellige begreber gav endvidere anledning til, at neokongfuzianismen i 1500-t. delte sig i to fløje. Cheng Yi og Zhu Xi blev under navnet Cheng-Zhu-skolen identificeret med li xue 'studier af principper', som indeholder visse rationalistiske elementer, mens Lu Xiangshan og Wang Yangming lagde navn til Lu-Wang-skolen, som førte sig tilbage til Cheng Hao og repræsenterede de mere idealistisk orienterede xin xue 'studier af sindet'.

Centralt i den tidlige neokongfuzianisme står begreberne li 'princip' og qi 'materiel kraft'. Li er det uforanderlige princip, som ifølge li xue eksisterer uafhængigt af fysiske ting. Qi er den udifferentierede materie, hvoraf fysiske objekter udvikles i overensstemmelse med deres princip, som repræsenterer tingens ideelle eksistens. Li xue lagde derfor stor vægt på undersøgelse af ting for derved at forstå principperne bag og i modsætning til buddhisterne at tage aktiv del i verdens aktiviteter. Samtidig nuanceredes debatten om den menneskelige naturs beskaffenhed, idet man dog som udgangspunkt bevarede Meng Zis positive syn. Den menneskelige natur kommer fra Himlens natur og er derfor god i sig selv. Sanseindtryk og tanker kan dog manifestere sig i sindet som gode eller onde, og derfor er udviklingen af selvet med vismanden som ideal af stor betydning. Efter Zhu Xis død blev li xue ophøjet til ortodoksi, og studiet af Lunyu og Meng Zi blev kombineret med to kapitler fra Ritualoptegnelserne, Da xue 'Den Store Lære' og Zhong yong 'Middelvejen'. Under betegnelsen De Fire Bøger udgjorde disse tekster fra 1313 til 1905 pensum ved embedseksamen.

Xin xue, som allerede kan spores i Cheng Haos filosofi, får sit klareste udtryk under Mingdynastiet med Wang Fuzhi. Xin xue lægger vægt på studier af sindet, som er identisk med li. Selvom det er muligt at definere forskelle på sind, principper, den menneskelige natur, den materielle kraft m.m., så er det dog alt sammen aspekter af den samme realitet. Den oprindelige enhed med Himlen er gået tabt, men kan genvindes ved hjælp af den gode intuitive viden, som mennesket besidder. Medmenneskelighed er en medfødt del af den menneskelige natur, og når handlinger baseres på indsigt i og udvikling af den gode intuitive viden, vil man handle korrekt. Xin xue var på trods af stærk buddhistisk påvirkning orienteret mod handling i denne verden.

Kongfuzianisme. Rødgardister ødelægger i 1966 en mindeplade for Kong Fuzi i et kongfuziansk tempel ved filosoffens fødested i Shandongprovinsen i Kina efter at have opsat plakater med antikongfuzianske slagord. Handlingen vidner om maoismens frygt for kongfuzianismens indflydelse og dens position som opretholder af den traditionelle samfundsopbygning.

I begyndelsen af Qingdynastiet tog flere kongfuzianske tænkere afstand fra den tidlige Dao xue, fordi den betragtedes som gennemsyret af daoistiske og buddhistiske idéer. Specielt den tilsyneladende dualistiske tankegang bag forståelsen af begreberne princip og materiel kraft blev tilbagevist. I stedet vendte man blikket mod Handynastiets tænkere, som var tættere i tid på Kong Fuzi og Meng Zi og levede, før buddhismen fik indflydelse i Kina. Selvom Dao xue fortsat eksisterede hele perioden igennem, blev denne nye vinkel på kongfuzianismen, kaldet Han xue 'Handynastiets studier', den dominerende under Qingdynastiet.

I 1800-t. blev Kong Fuzi atter fremhævet som halvreligiøs leder og politisk reformator i forsøget på at imødegå stigende vestlig indflydelse. Kang Youwei, som 1898 var en af hovedmændene bag De Hundrede Dages Reformer, byggede sit filosofiske system på elementer fra Hankongfuzianismen og kombinerede dem med både vestlige idéer og inspiration fra Xin xue.

I 1900-t. har li xue fået en genopblomstring i blandt andre Feng Youlans fortolkning, som han dog senere under maoistisk indflydelse tog afstand fra.

Kongfuzianisme fik også stor indflydelse i Kinas nabolande, specielt Korea og Japan.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

© Dette billede må du ...

Kongfuzianisme. Rødgardister ødelægger i 1966 en mindeplade for Kong Fuzi i et kongfuziansk tempel ved filosoffens fødested i Shandongprovinsen i Kina efter at have opsat plakater med antikongfuzianske slagord. Handlingen vidner om maoismens frygt for kongfuzianismens indflydelse og dens position som opretholder af den traditionelle samfundsopbygning.

© Dette billede må du ...

Kongfuzianisme. Kinesisk kosmologisk og metafysisk diagram, som spillede en vigtig rolle i tidlig neokongfuziansk tænkning. Diagrammet illustrerer sammenhængen mellem den fysiske verden og de bagvedliggende metafysiske principper, kaldet det ikke-værende eller det yderste, oprindelige værende. Central i neokongfuzianismen er idéen om identitet mellem de enkelte ting og helheden, dvs. at forståelsen af princippet bag fx et træ eller den menneskelige psyke kan føre til forståelse af princippet bag hele Universet.

Viser 2 af 2 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+374970.801.svg (16.93 kB)

Kongfuzianisme. Kinesisk kosmologisk og metafysisk diagram, som spillede en vigtig rolle i tidlig neokongfuziansk tænkning. Diagrammet illustrerer sammenhængen mellem den fysiske verden og de bagvedliggende metafysiske principper, kaldet det ikke-værende eller det yderste, oprindelige værende. Central i neokongfuzianismen er idéen om identitet mellem de enkelte ting og helheden, dvs. at forståelsen af princippet bag fx et træ eller den menneskelige psyke kan føre til forståelse af princippet bag hele Universet.

Admin

05/02/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
29/09/2009
Oprindelig forfatter
BenNi
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki