mystik (Religionsfænomenologi)

Begrebet mystik bruges ofte om en udbredt religiøs grundoplevelse af jegets eller selvets forening eller sammensmeltning med og opgåen i altet eller det guddommelige. I monoteistiske religioner kan dette virke stærkt provokerende på omgivelserne, jf. fx henrettelsen i 922 af sufien al-Hallaj i Baghdad eller den pavelige fordømmelse i 1329 af 28 sætninger i Mester Eckharts skrifter.

Man kan skelne mellem to typer af mystisk oplevelse. Naturmystik kan komme som en helt spontan og uforberedt sanseoplevelse med åbenbaringens karakter, fx i forbindelse med naturen, og åbne for evighedsfølelser. Naturmystikken kan være en engangsoplevelse. I klostermystikken kan der derimod benyttes bestemte metoder og oplæringer i en religiøs mystik, fx i et kloster. Blandt midlerne kan nævnes sansekoncentration, musik, fast rytme, åndedrætsøvelser, bøn (se fx hesychasme), askese og euforiserende stoffer. Bevidstheden tømmes, viljens kontrol ophæves under meditation og kontemplation, og jeget forenes med selve oprindelsen, Universet sanses som en enhed. Mødet med enheden kan tolkes forskelligt: upersonligt eller som en guddom/Gud.

Oplevelsen er principielt uudsigelig, men kan søges tilnærmet med metaforer (lys, drik, eros) eller paradokser (både fylde og tomhed, ubevidst bevidsthed, udødelig død); fælles er, at den nye virkelighedsdimension, mystikeren oplever, tolkes som den sande virkelighed. Se fx bhakti, dao, zenbuddhisme, jødedom (kabbala), hermetisme, gnosticisme, sufisme.

Med afvisning af utolket erfaring uden sproglig og kulturel information fokuserer moderne forskning på traditionsforskellene mellem de enkelte religioners mystik. Nogle nutidige forskere inddrager empiriske data fra psykologi og neurofysiologi, de fleste uden at ville hævde nogen kausal relation mellem forandrede bevidsthedstilstande og forskellige former for stimuli af nervesystemet.

Kunstnerisk inspiration er en oplevelse, der ofte har mystikkens karakter.

Læs mere om mystik.

Læs om mystik i antik filosofi.

Læs om mystik i kristendommen.