Ragnarok

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Ragnarok, central forestilling om verdens undergang i nordisk mytologi. Denne eskatologiske begivenhed findes omtalt i de to eddadigte Vølvens spådom og Vafþrúðnismál og hos Snorre.

Ragnarok introduceres med Balders død og med en mægtig vinter, fimbulvinteren. Forud er gået et moralsk kaos, hvor aserne har begået edsbrud.

Dette medfører et kosmologisk kaos; aser kæmper mod jætter, Odin mod Fenrisulven, Frej mod Surt og Thor mod Midgårdsormen; blodbadet er altomfattende, Solen sortner, Jorden synker i havet, alt brænder, verden går under.

I Vølvens spådom hører man dog, at Jorden skal genopstå, guder og mennesker færdes på ny. Adskillige forskere har i de eskatologiske skildringer set en inspiration fra kristen apokalyptik, fx skildringen i Johannes' Åbenbaring.

Ordet Ragnarok kommer af oldnordisk ragna rǫk, egentlig 'gudernes skæbne', af ragna, genitiv af regin 'guder', og rǫk 'udvikling, forløb, skæbne'.

Mange kunstnere har hentet inspiration i Ragnarokmotivet; både Richard Wagner (Götterdämmerung, fjerde og afsluttende del af Nibelungens ring, 1869-74) og Friedrich Nietzsche (i Afgudernes Ragnarok, 1889) bruger en anden, etymologisk ukorrekt tydning af ordet Ragnarok: 'gudernes tusmørke'.

I sin gudefortælling Ragnarok (1982) lader Villy Sørensen undergangen være endegyldig, som et memento til den kolde krig.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

Læs også om Ragnarok i Nordisk Mytologi og i Nordisk Mytologi.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
28/11/2013
Oprindelig forfatter
FSte
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki