© Bridgeman Art Library, Leeds Museums and Galleries, U.K.
Thomas. Den vantro Thomas er et hyppigt forekommende motiv i vestlig kunsthistorie, enten alene med sin attribut, en lanse eller et sværd, eller som midtpunkt i den situation, der ifølge Johannesevangeliet fører ham til tro, paradoksalt nok fordi han har fået vished: hans håndgribelige undersøgelse af den genopstandne Kristus' naglemærker og sår. Den amerikanskfødte Benjamin West malede i årene omkring 1800 Thomas med pegefingeren i frelserens lansesår; Leeds Museums and Galleries.
Thomas, (med det gr. tilnavn Didymos 'dobbelt, tvilling'), en af Jesu tolv disciple, nævnt i apostellisterne i NT, men kun nærmere omtalt i Johannesevangeliet. Da navnet også på aramæisk og hebraisk betyder 'tvilling' (te'om), er han af nogle blevet opfattet som Jesu tvillingbror, men med tvivlsom ret.
Den kirkelige traditions fremstilling af Thomas som skeptikeren, "den vantro Thomas", bygger på hans tvivl om Kristi legemlige opstandelse fra de døde, indtil han fik lov at se og berøre hans sår efter naglerne og lansen (Joh. 20,24-29).
Thomas har lagt navn til en række oldkirkelige skrifter, herunder Thomasevangeliet. Ifølge traditionen lå hans grav i Edessa (nuv. Urfa i Tyrkiet). Euseb tillagde ham ca. 300 æren for Partherrigets mission; ifølge Thomasakterne, nedskrevet senere i 300-t., døde han som missionær og martyr i Indien; se også Thomaskristne.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Thomas. Den vantro Thomas er et hyppigt forekommende motiv i vestlig kunsthistorie, enten alene med sin attribut, en lanse eller et sværd, eller som midtpunkt i den situation, der ifølge Johannesevangeliet fører ham til tro, paradoksalt nok fordi han har fået vished: hans håndgribelige undersøgelse af den genopstandne Kristus' naglemærker og sår. Den amerikanskfødte Benjamin West malede i årene omkring 1800 Thomas med pegefingeren i frelserens lansesår; Leeds Museums and Galleries.
Viser 1 af 1 billeder
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki