den antiochenske skole

den antiochenske skole, (efter byen Antiochia), teologisk retning i 300- og 400-t. e.Kr.; efter en usikker begyndelse i 200-t. fik læreretningen sin form med Diodor fra Tarsos (død 392). Den antiochenske skoles fornemste repræsentant var Theodoros fra Mopsvestia (død 428). I forhold til den alexandrinske skoles allegoriske bibeltolkning stod den antiochenske skole for en mere historisk-grammatisk læsning og forståelse af Skriften. Den bibelske frelseshistorie fik herved central betydning. Retningens repræsentanter fremhævede, at Kristus havde levet som sandt menneske.

Under de kristologiske stridigheder i 400-t. var de antiochenske teologers sympati for en stor del på nestorianernes side, mens den alexandrinske skole repræsenterede monofysitismen. Efter synoden i Kalchedon i 451 opnåede den antiochenske skole en fortsat indflydelse i den nestorianske kirke uden for Romerriget. Dens historiske fortolkning fik varig betydning for den vesterlandske, latinske kirke.