den nubiske kirke, kirkesamfund, der i middelalderen strakte sig fra Aswan i nord til Khartoum i syd. Formentlig bragte koptiske kristne i 400-500-t. den monofysitiske kristendom til området. I 543 udsendte kejser Justinian 1. dyofysitiske missionærer til Nubien samtidig med, at hans kejserinde Theodora sendte den monofysitiske presbyter Julian. Således blev Nubien inddraget i striden om Kristi natur (se kristologi), men den nubiske kirke forblev monofysitisk under patriarken i Alexandria. Den nubiske kirke overtog fra begyndelsen de gamle hedenske templer som kirkebygninger, fx på Niløen Philae; først senere byggedes nye kirker, præget af byzantinsk kunst.
Den nubiske kirke blomstrede indtil 1300-t., da en kraftig islamisering blev sat ind under mamlukkerne. På det nubiske sprog er der kun overleveret rester af kristen litteratur; disse har den hellige Menas som emne. Fra 1800-t. blev katolsk og protestantisk mission påbegyndt i Nubien.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| ud_a_16568.mp3 (11.18 kB) Ingen beskrivelse | Admin 01/02/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki