den nubiske kirke

den nubiske kirke, kirkesamfund, der i middelalderen strakte sig fra Aswan i nord til Khartoum i syd. Formentlig bragte koptiske kristne i 400-500-t. den monofysitiske kristendom til området. I 543 udsendte kejser Justinian 1. dyofysitiske missionærer til Nubien samtidig med, at hans kejserinde Theodora sendte den monofysitiske presbyter Julian. Således blev Nubien inddraget i striden om Kristi natur (se kristologi), men den nubiske kirke forblev monofysitisk under patriarken i Alexandria. Den nubiske kirke overtog fra begyndelsen de gamle hedenske templer som kirkebygninger, fx på Niløen Philae; først senere byggedes nye kirker, præget af byzantinsk kunst.

Den nubiske kirke blomstrede indtil 1300-t., da en kraftig islamisering blev sat ind under mamlukkerne. På det nubiske sprog er der kun overleveret rester af kristen litteratur; disse har den hellige Menas som emne. Fra 1800-t. blev katolsk og protestantisk mission påbegyndt i Nubien.