Antonius fra Padova, 1195-1231, italiensk munk, født i Portugal. I 1220 blev han franciskanermunk og levede fra 1221 i Italien, hvor han gjorde undere og samlede store tilhørerskarer til sine prædikener imod tidens vranglærere, navnlig albigenserne. Antonius blev helgenkåret i 1232 og har siden været en meget populær helgen; han blev i 1946 ophøjet til kirkelærer.
Over Antonius' grav i Padova opførtes i 1200-t. den store kuppeldækkede kirke Sant'Antonio. De meget populære statuer af Antonius viser ham i franciskanerordenens dragt, bærende på Jesusbarnet og en lilje. Hans attributter kan også være et knælende æsel eller en fisk.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki