episkopalsystem

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

episkopalsystem, luthersk kirkeretsteori, udformet i Tyskland i 1600-t. Teorien begrundede de lutherske landsfyrsters overtagelse af kirkestyret med, at fyrsten ved Reformationen som øverste biskop, summus episcopus, i retlig forstand overtog de katolske biskoppers ret til at forestå kirkestyret. I Danmark kom teorien aldrig til at spille nogen rolle, fra 1660 pga. den danske enevældes statsteori.

I katolsk sammenhæng betegner episkopalsystem et kirkestyre, forestået af nationale biskopper under en national ærkebiskop i samarbejde med eller underordnet statsmagten og mere eller mindre uafhængigt af paven. I Frankrig har et sådant system siden 1400-t. været kaldt gallikanisme, i Østrig josefinisme efter kejser Joseph 2. (1780-90).

Ved episkopalt kirkestyre forstås en kirkelig styreform, hvor bispeembedet spiller en central rolle, som fx i den romersk-katolske kirke og i den anglikanske kirke.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger i
Bøger app

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
30/01/2009
Ekspert
TeHa
Oprindelig forfatter
JSten
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki