konkordieformelen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

konkordieformelen, luthersk bekendelsesskrift (1577), hvis hensigt var at skabe enighed i læren blandt de lutherske.

Lærestridighederne efter Luthers død i 1546 var politisk farlige, fordi parterne fremstillede hinanden som frafaldne fra Den Augsburgske Bekendelse og dermed udelukket fra den augsburgske religionsfred (1555). Stående over for den katolske modreformation kunne denne lutherske splittelse blive skæbnesvanger. På fyrsternes initiativ gjorde teologer som Jakob Andreä og Martin Chemnitz forarbejder, som resulterede i konkordieformelen. Den består af en kort gennemgang af omstridte lærepunkter og en længere fortolkning af vigtige artikler fra Den Augsburgske Bekendelse. Man afgrænsede sig over for calvinismen, filippismen og gnesiolutheranismen, foruden naturligvis katolicismen. Konkordieformelen fik den virkning, at der skabtes ro blandt teologerne; flere end 8000 underskrev den. Den verdslige øvrigheds store indflydelse i landskirkerne blev fastslået, og modsætningen til calvinismen forstærkedes. Danmark-Norge underskrev ikke konkordieformelen.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
31/01/2009
Ekspert
TeHa
Oprindelig forfatter
MSL
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki