sværmere, (af ty. Schwärmer 'fantaster'), nedsættende luthersk betegnelse, præget af Luther selv, for personer og retninger i 1500-t.s protestantisme, der afveg fra Luthers opfattelse; en neutral, nutidig benævnelse er Reformationens radikale fløj. Disse retninger påberåbte sig en indre inspiration gennem Helligånden i stedet for eller ved siden af Bibelens ord (se spiritualisme og mystik); samtidig ville flere af dem fremskynde Guds rige på Jorden, som de forstod som et rige med social retfærdighed. Se Reformationen (den radikale reformation).
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki