døberbevægelser

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

døberbevægelser, fælles betegnelse for en række grupper, der opstod i radikalreformatoriske miljøer i det tysktalende område parallelt med den lutherske reformationsbevægelses spredning fra 1520'erne og delvis i sammenhæng med Den Tyske Bondekrig. Døberne afviste barnedåbens gyldighed og praktiserede trosdåb. Af deres modstandere blev de derfor kaldt gendøbere, anabaptister, betegnelser, som i den lutherske tradition blev fastholdt helt frem til 1950'erne.

Døberne ville skabe et fællesskab af ægte kristne, for nogles vedkommende på biblicistisk grundlag, mens andre havde et udspring i spiritualistiske, mystiske og apokalyptiske strømninger, hvilket naturligvis blev bestemmende for menighedernes opbygning, liv og lære.

Den første døbermenighed opstod i forlængelse af Zwinglis reformationsbevægelse i Zürich i 1525 med Konrad Grebel og Felix Manz som fremtrædende lederskikkelser. Bevægelsen spredtes fra Zürich ud over Schweiz, og menighederne isolerede sig fra 1527 helt fra det omgivende samfund, idet de bl.a. afviste edsaflæggelse, krigstjeneste og rentebetaling og ikke kunne anerkende øvrighederne som legitime.

Døberbevægelser opstod hurtigt i Østrig og Midt- og Sydtyskland. I den første generation var de betydeligste ledere Balthasar Hubmaier, Hans Denck, Michael Sattler og Hans Hut; særlig Hut, der var afgørende påvirket af Thomas Müntzer, spillede en betydelig rolle som missionær for bevægelsen. I Mæhren skabte Jakob Hutter menigheder med fuldt ejendomsfællesskab. Et tidlig døbersk bekendelsesskrift var Schleitheimbekendelsen fra 1527. I det vestlige Tyskland og i Holland vandt Melchior Hoffmann med sin apokalyptiske forkyndelse mange tilhængere, og efter hans tilfangetagelse skabte disse Døberriget i Münster 1534-35 med Jan van Leiden som den markante lederskikkelse. Døberriget var i slutfasen baseret på polygami og ejendomsfællesskab. Efter en langvarig belejring erobredes Münster af en alliance af katolske og evangeliske fyrster, og lederne blev henrettet.

I Holland og Nordtyskland dannede Menno Simons nye menigheder, som i lighed med schweizernes byggede på afsondring, biblicisme og pacifisme; se mennonitter. En anden døbersk gruppe er hutteritterne.

Det var ikke kun Døberriget i Münster, der blev nedkæmpet med stor brutalitet. Overalt forfulgtes døberne af øvrighederne og blev normalt straffet med døden. Efter ca. 1540 eksisterede de kun som undergrundsbevægelser. Se også Reformationen.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
14/09/2010
Keks
11/09/2010
Redaktionen
29/01/2009
Oprindelig forfatter
TeHa
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki