Jupiter

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Jupiter, (lat. Juppiter, af *dieu-, indoeur. navn på himmelguden, beslægtet med ordet for lys, og pater 'far'), Jove, den romerske himmel- og tordengud, gudernes konge, g.m. Juno; identificeret med grækernes Zeus og som ham formentlig en indoeuropæisk lys-, torden- og vejrgud. Hos etruskerne hed han Tinia.

I den antikke romerske bondereligion bar han tilnavnene Fulgur, Tonans, Pluvius ('lyn-, torden-, regn-'); lynramte steder var helliget ham, og fuldmånedagen, Idus, hvor det er lyst både nat og dag, var hans. Under etruskisk og græsk indflydelse opfattedes han som gudekongen, beskytteren af samfund, retfærdighed og familie, Jupiter Optimus Maximus 'den bedste og største'. Identifikationen med Zeus var dog overvejende principiel og uden dybere betydning for romernes Jupiter. Sammen med Juno og Minerva udgjorde han Den Capitolinske Triade i templet på Capitolhøjen i Rom, hvor sejrherren ofrede de første våben, man havde taget fra fjenderne. I 294 f.Kr. indviedes templet til Jupiter Stator 'standseren', fordi han havde vendt en forsmædelig flugt til sejr. Dius Fidius er formentlig Jupiter i rollen som garant for løfter. Blandt de mange fester for Jupiter var de store festlege Ludi Romani Circus Maximus i september og latinerfesten for Jupiter Latiaris på Albanerbjerget uden for Rom, hvori de latinske forbundsfæller deltog.

I de romerske provinser blev lokale tordenguder ofte identificeret med Jupiter, fx Jupiter Heliopolitanus i Baalbek og Jupiter Dolichenus.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 2 forfattere
Uffe Rasmussen
30/06/2010
Redaktionen
13/12/2009
Oprindelig forfatter
CGTor
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki