lectisternium, (lat., af lectus 'leje, seng, spisebænk' og afledn. af sternere 'gøre i orden, dække bord'), i romersk religion et efter græsk skik indført kultmåltid, hvor gudebilleder parvis (Apollo-Latona, Hercules-Diana, Mercurius-Neptunus) ligger til bords og bliver opvartet med mad og drikke i otte dage. Skikken indførtes i Rom i 399 f.Kr. efter påbud fra De Sibyllinske Bøger. Det er uvist, hvorfor netop disse guder optræder. Efter nederlaget ved Trasumenersøen i 217 f.Kr. afholdtes et lectisternium med de olympiske guder (Jupiter-Juno, Neptunus-Minerva, Mars-Venus, Apollo-Diana, Vulcanus-Vesta, Mercurius-Ceres), som her optræder samlet for første gang i romersk religion.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki